Vild med dans uden vognmænd
Der har været næsten gratis adgang for at komme med i et af Danmarks mest populære underholdningsprogrammer med tilhørende positiv presseomtale. Det kan undre, at vognmandsforeninger ikke har forsøgt at få deres formænd med i et tv-program, som med garanti ses af rigtig mange vognmandsfamilierne og andet godtfolk.
Med den danseglæde, der altid udfolder sig, når der festes efter generalforsamlingerne, burde det ligge lige til højrebenet for ITD-formand Mogens Therkelsen, ATL-formand Anders Fransgaard og DTL-formand Jørgen Egeskov Jensen. Alle tre har på et eller andet plan nogle dansemæssige talenter, og mediemæssigt bør de også kunne hamle op med flere af de ikke særligt kendte deltagere.
De har oven i købet den fordel at bo i Jylland, som den professionelle og meget populære danser Marianne Eihilt satte som betingelse for, at hun ville være med i årets udgave af "Vild med Dans". Med hende som partner er der nærmest garanti for ikke at ryge ud i første omgang.
Desværre er mulighederne forsplidte i denne omgang. Også for Marianne Eihilt. Det kunne ellers være interessant at se Mogens Therkelsen i en rytmisk og sensuel rhumba med de helt rigtige internationale hoftebevægelser. Anders Fransgaard i en stilig vals med drejende skift fra den ene til den anden side, og Jørgen Egeskov i en slowfox, som er den langsomme udgave af standarddansen foxtrot.
Nu kommer ingen gennem slusen til det forjættede tv-land uden at forsøge. Under alle omstændigheder skal man gøre opmærksom på sig selv og være med, hvor det sker. Også på det folkelige plan.
Deltagelse i et populært tv-program med tilhørende omtale i billedblade og i den kulørte presse er guld værd for politikere og organisationsformænd. Især hvis de mangler lidt naturlig karisma. Det er utroligt hvor lang tid efter, at seerne kan huske selv den deltager, som først røg ud af Vild med dans-konkurrencen.
Selv om en organisation køber sig til dygtige medarbejdere, er det også nødvendigt en gang imellem at lufte den folkevalgte profil i offentligheden. Gerne i form af en synlig formand. Hvis han mediemæssigt er for passiv, risikerer han at ryge helt ud i anonymitetens glemsel. Og det kan være katastrofalt i en tid, hvor den personfikserede politik også har ramt organisationerne. Det er ikke altid optimalt, at den politiske "vare" alene leveres af direktion og embedsmænd.
Der en grund til, at den lidt kedelige Kristian Jensen selv har budt sig op til dans. Lige som en vognmandsformand skal han også genvælges. Han vil være populær og får næppe flere chancer i den størrelsesorden for at vise, at han trods alt kender lidt til begrebet folkelighed.
Derfor, kære vognmænd: Luk øre og øjne op, når der kommer mediemæssige muligheder på lystavlen. Kristian Jensen har vist vejen, selv om han aldrig bliver lige så populær som den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen, men mindre kan også gøre det.
