23948sdkhjf

Tilpasninger fortsætter

Leder i Transportmagasinet den 21. juni 2010 om krisen og de tilpasninger, som Transportmagasinet også er nødt til at gennemføre.
SÅ ER FØRSTE HALVÅR 2010 i hus. Året startede med stor usikkerhed. Ville krisen ramme endnu dybere? Ville den fortsætte med at ødelægge alt det, som var bygget op de senere år? Heldigvis ikke. Som ugerne og månederne gik, tegnede der sig omridset af et opsving. Bunden var nået, og der begyndte at komme gang i hjulene – og i optimismen.

SELV OM VI ser mange positive tegn, så handler de fleste af os med forsigtighed. Både i transportbranchen og i resten af samfundet. Vi holder igen på udgifterne. Vi sparer, hvor vi kan og strammer op, hvor det er nødvendigt. Således også på Transportmagasinet. Vi har - sammen med de øvrige blade i vores forlag – tilpasset os forholdene med færre medarbejdere, mindre oplag og lavere annoncedækning. Efter sommerferien skærer vi i antallet af udgivelser. Fremover udkommer Transportmagasinet hver tredje uge – mod i dag hver anden uge. Det betyder fire færre udgivelser i år; men det betyder også, at vi får en rentabel forretning ud af vores anstrengelser.

KRISEN HAR VÆRET hård; men den har også skabt nye muligheder. Krisen gør, at vi rykker tættere sammen med vores annoncører, samarbejdspartnere – og også konkurrenter. Et eksempel på det er samarbejdet med VBG og Dansk Transport Forlag (Danmarks Transport Tidende og TransInform) omkring Vestfyn Trækker-messen. Andre tiltag er på vej. Alt sammen til gavn for vores læsere og annoncører – og de medarbejdere, som yder et stort bidrag for at få tingenwe til at hænge sammen.

TILBAGE ER blot at ønske god sommer. På gensyn mandag den 16. august 2010 – eller på vores hjemmeside allerede i dag. Vi er online med nyhederne hver dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094