De skjulte kvindelige værdier
Vognmændene skal være glade for deres kvinder. Uden dem ville langt den overvejende del af de mandlige overhoveder i de små og mellemstore lastbilforretninger være på herrens mark.
Kvinderne fungerer som forretningens økonomisk styrende GPS, når den mest fremkommelige vej til kunderne skal findes. Kvinder er nok også lidt bedre end mænd til at forklare kunderne, at kvalitet koster. Som det sarkastisk siges i vognmandskredse: Bag enhver vognmand med succes står en kvinde – og undrer sig!
Vognmandserhvervet er statistisk set et af de mest mandsdominerede erhverv. Kvindernes indtog som selvstændig erhvervsdrivende har ikke i nævneværdig grad smittet af på erhvervet. Der er i dag er lige så mange – eller lige så få - kvindelige indehavere af transportvirksomheder, som der altid har været.
Et mandligt gen
Langt de fleste kvindelige vognmænd er opvokset eller har haft tæt tilknytning til en traditionel vognmandsforretning. som de kender ud og ind. Derfor har de slået til, når der opstod mulighed for at overtage familieforetagendet. Iværksætter-genet i vognmandsbranchen er et udpræget mande-gen.
Samme kvindelige beskedenhed præger organisationerne. Det er ikke der, kvinderne investerer deres fornuft og energi. Både DTL og ATL kan dog bryste sig med at have en kvinde i bestyrelsen. Ligeledes er der en kvindelig formand for DTL Dyr.
Hvis man leder med en lup, kan man måske være heldig at finde et kvindeligt medlem i bestyrelsen for en vognmandsforening.
Som SF"s hurtigsnakkende EU-plitiker Margrethe Auken meget rammende har udtrykt: Der er ikke mange kvinder inden for transportpolitik. Man har dametoiletterne for helt sig selv.
Inge-Merete Koch
Nu er det ikke alle kvinder, som holder sig tilbage, når der skal sættes en politisk dagsorden. Nogle nyder at føre sig frem og lave lidt ravage i mændenes selvsikre transportunivers. En af dem er vognmand Inge-Merete Koch fra Odense.
På ATLs generalforsamling forleden fik de mandlige overenskomstforhandlere klart at vide, at det var særdeles utilfredsstillende, at de ikke var nået frem til en nul-løsning. De skulle simpelt hen have haft haft lidt mere is i maven, mente hun højlydt.
Inge-Merete Kock er måske ikke den typiske repræsentant for kvinderne i transporterhvervet. Hun er til gengæld en af de få, som bestemt ikke er bange for at kæfte op, hvis hun føler, at hendes mandlige kolleger ikke lever op til forventningerne. Så får de både læst og påskrevet.
Skjulte værdier
Transporterhvervet kunne godt bruge flere af hendes slags, men langt den overvejende del af medsøstrene i vognmandsforretningerne foretrækker at arbejde på de hjemlige linjer i firmaet.
De føler sig ikke tiltrukket af at føre sig frem i rituelle forsamlinger, hvor der skal mere end en kvinde til at skabe en forandring. For dem er det vigtigere at satse på at overleve økonomisk end at arrangere sig i et politisk arbejde.
Derfor vil de fleste kvindelige værdier fortsat være skjulte.
