Fra lastbiler til gravemaskiner
Henrik Starup, 46 år, er blevet udnævnt til vicepræsident for Case New Holland, der er verdens største entreprenør- og landbrugsmaskinevirksomhed.
Henrik Starup kommer fra Iveco-koncernen, hvor han i 20 år har haft ledende stillinger inden for salg og marketing i Danmark, Norden, Tyskland og Italien. De seneste fem år har han været adm. direktør for Iveco Tyskland.
Case New Holland har 11.600 forhandlere og 30.000 ansatte i 170 lande. Aktiemajoriteten i virksomheden er ejet af den italienske Fiat-koncern.