23948sdkhjf

Pakker uden omveje

GLS Denmark udvider sit produktprogram med "Pick & Ship"-service.
Nu giver GLS Denmark sine kunder mulighed for at forbedre deres indkøbs- og distributionslogistik med "Pick & Ship"-service.

Servicen går ud på, at GLS henter en forsendelse på en hvilken som helst firmaadresse og leverer den derefter til business-modtagere - normalt den følgende arbejdsdag.

- Det gælder om at holde transportvejen kort og undgå at køre unødvendige strækninger, siger Karsten Klitmøller, region manager for GLS Denmark.

- Hvis den ønskede vare for eksempel ikke er på lager i én afdeling, henter vi varen i en anden afdeling. Eller måske bestiller en kunde en reservedel, der ikke er på lager. Vi henter varen hos leverandøren og leverer den direkte til kunden. På den måde overflødiggør vi transporten via centralen.

- Fordelen for virksomhederne er, at de kan levere hurtigt og enkelt, selvom de ikke en gang har varen på lager, fortsætter Karsten Klitmøller.

- Virksomhederne reducerer ikke kun deres forsendelsestid, men også deres transport-, afviklings- og lageromkostninger. Samtidig bevarer de fuld kontrol over omkostninger og forsendelsesstatus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109