Spansk interesse for danske partikelfiltre
På initiativ af den danske ambassade i Madrid har Emicon-Systems i Greve fået en fod indenfor på et lovende spansk marked for partikelfiltre.
- Der er ingen tvivl om, at det spanske marked rummer et stort potentiale for Emicon-Systems, siger ambassaderåd Jakob Hanghøj.
- I dag bliver der stort set ikke benyttet partikelfiltre på busser og lastbiler i Spanien, men der er ny lovgivning på vej. Derfor må man også forvente en markant stigende efterspørgsel på partikelfiltre her i de kommende år.
Emicon-Systems har blandt andet præsenteret sine partikelfiltre på Spaniens største miljø- og energimesse, Genera 2010, der netop er blevet afviklet i den spanske hovedstad.