23948sdkhjf

Nye mål for trafiksikkerheden

Antallet af dræbte i trafikken faldt kraftigt fra 2008 til 2009. Den udvikling skal fastholdes og udbygges med nye kampagner mod for høj fart, udbedring af særligt udsatte steder på vejene og nyt sikkerhedsudstyr i bilerne.
Kampagner skal skabe mere bevidsthed hos danskerne om sikker færdsel ved at sætte fokus på nedsat hastighed og mere opmærksomhed i trafikken.

Samtidig skal infrastrukturen ved særligt udsatte veje og kryds udbedres, så flere uheld kan undgås. Ny teknologi som sele-alarmer, intelligent farttilpasning og forbedrede bremsepræstationer for busser og lastbiler skal være med til at gøre vores køretøjer endnu mere sikre.

Sådan lyder nogle af initiativerne i Transportminister Lars Barfoeds "Nye mål for trafiksikkerheden," der blev præsenteret fredag den 5. februar 2010.

Kampagnen igangsætter en lang række initiativer, som skal føre frem til målet om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken yderligere.

fortsætte den gode udvikling

- I 2009 var der en positiv nedgang i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, men hvis vi sammenligner os med de europæiske lande, indtager Danmark en midterplacering i forhold til trafiksikkerhed. Det skal vi gøre bedre, udtaler Lars Barfoed.

- Nye mål for trafiksikkerheden indeholder rigtig mange initiativer, som kan bidrage til at øge trafiksikkerheden. Det gælder kampagner og investeringer i bedre veje. Og det gælder fremme af mere sikre køretøjer og udvikling af nye og bedre viden på området. Alt sammen noget som kan være med at øge trafiksikkerheden for den enkelte dansker.

- Vi har allerede i dag et godt samarbejde med et bredt udvalg af aktører på trafiksikkerhedsområdet, og det skal vi bygge videre på.

Det er mit ønske, at "Nye mål for trafiksikkerheden" kan bidrage med inspiration til det fortsatte arbejde med at skabe endnu mere trygge rammer for de danske trafikanter.

Læs mere om kampagnen

"Nye mål for trafiksikkerheden" kan findes på Transportministeriets hjemmeside – www.trm.dk – eller den kan hentes på følgende link: http://www.trm.dk/sw258254.asp
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081