23948sdkhjf

Fantasihavnen ved Femer Bælt

Scandlines vil være havnefadder, og idéen om et godsknudepunkt i Rødbyhavn går ind i undersøgelsesfasen.
Af Claus Djørup

Idéen om en containerhavn i Rødbyhavn har rumlet i mere end et dusin år, og nu er der håb om at få igangsat en forundersøgelse.

Planerne blev præsenteret for transportminister Hans Chr. Schmidt (V) for to uger siden, da hans partifælle Flemming Møller (V), Erhvervsråd Lolland-Falster og Scandlines mødte i ministeriet.

Fonden Femern Belt Development i Holeby ansøger Fornyelsesfonden og EU om penge til forundersøgelsen.

Scandlines vil gerne stå som fadder til forslaget om en containerhavn i Rødby, så rederiet for en gangs skyld kan udnytte en ny bro frem for at blive fortrængt.

- I modsætning til Storebælt og Øresund, hvor broerne afløste Scandlines’ funktioner, ønsker vi, at en containerhavn ved Rødbyhavn skal give Scandlines et liv på Femer, efter at den faste forbindelse er etableret, udtaler Scandlines-direktør John Steen-Mikkelsen.

Ifølge den lokale folketingspolitiker Flemming Møller vil stedet være et af de få steder i Europa, hvor skibstrafikken naturligt vil kunne kombineres med tog og lastbiltrafik.

- Et internationalt logistik- og transportcenter ved Rødbyhavn vil ligge centralt placeret på aksen mellem to af Europas vækstcentre – Hamborg og Øresundsregionen, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078