23948sdkhjf

Kombitrafik i grænseregionen

Sønderjyder og nordtyskere arbejder stadig på at få en kombiterminal i den dansk-tyske grænseregionen. Der er Logistiktræf mandag den 14. juni 2010.06.08
I den dansk-tyske grænseregion vil antallet af godstransporter stige kraftigt i de kommende år. Infrastrukturen bliver mere og mere belastet, og omkostninger forbundet med vejtransport vil stige i takt med øgede motorvejs- og miljøafgifter.

Dette vil medføre flaskehalse for godstransportens mobilitet på landevejen.

På baggrund af dette diskuterer politikere i regionen mulighederne for at bygge en kombiterminal i regionen. Denne diskussion vil blandt andet foregå på et logistiktræf arrangeret af CB-Log. Mødet/konferencen finder sted mandag den 14. juni 2010 kl. 16.00-19.00 i Technologiezentrum, Lise Meitner Strasse 2 i Flensborg.

Programmet

Her vil direktør for NEG Niebüll, Ingo Dewald, fortælle om en virksomhed med intermodale overlapninger i cross-border logistikken.

Fra det tyske selskab Kombiverkehr kommer en repræsenteret og giver et overblik over grænseoverskridende kombineret trafik til og fra Skandinavien.

Ministeriet for videnskab, erhvervsliv og trafik Schleswig-Holstein, Kiel orienterer om en række aktiviteter i Schleswig-Holstein, der er sat i værk for at styrke godstransport på skinner.

Virksomheden TX Logistik, Hamborg og Padborg, kommer med sit bud på potentiale for udnyttelse af den kombinerede godstransport og tager udgangspunkt i eksemplet Padborg.

Afslutningsvis står alle oplægsholdere til rådighed for spørgsmål, forslag til regionen, og diskussion om, hvorvidt branchen har brug for den multimodale terminal i grænseregionen?
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066