23948sdkhjf

SKAT ønsker objektivt ansvar i toldsager

Myndighederne er ved at udvide vognmandens objektive ansvar, så det også skal gælde i sager, hvor chauffører glemmer - eller bevidst undlader - at anmelde toldpligtigt gods, når de kører ind i Danmark.
Skatteministeriet ønsker at lade det objektive ansvar gælde i toldsager, fordi man ikke kan finde frem til de pågældende chauffører og derfor er nødt til at hænge vognmændene op på de manglende anmeldelser.

- Det er komplet uacceptabelt. Vi kan slet ikke støtte forslaget om objektivt ansvar i forbindelse med pligten til anmeldelse, udtaler ITD's chefjurist Birthe Boisen, som var til møde i Skatteministeriet i dag mandag den 23. august 2010.

- Hvis chaufførens manglende toldanmeldelse er sket med fuldt overlæg, skal chaufførerne naturligvis straffes; men der er ingen grund til at lade det gå ud over vognmanden. Han har nemlig ingen økonomisk fordel af det.

Ingen økonomisk fordel

- Virksomheden kun har et ansvar, hvis chaufførens manglende anmeldelse af godset har været forsætlig eller groft uagtsom. Hvis chaufførens manglende anmeldelse er forsætlig, så er det, fordi han har haft noget at skjule, og så bør det alligevel kun være chaufføren, der bliver straffet, understreger chefjuristen.

- Når der er tale om transport af gods for fremmed regning, så har vognmanden ingen interesse i at undlade at anmelde godset til toldmyndigheden. Der er ikke nogen økonomisk gevinst eller konkurrencemæssig fordel ved ikke at gøre det, når det bare er en forglemmelse eller en anden fejl.

- Hvis transportfirmaet selv er ejer godset, vil man allerede i dag blive straffet, hvis der ikke er betalt afgifter eller told af varerne. På den baggrund er det heller ikke nødvendigt at have et objektivt ansvar med i loven.

Kender ikke problemets omfang

ITD er i øvrigt stærkt utilfredse med ikke at have fået noget at vide på forhånd om problemet, ligesom SKAT heller ikke har kunnet fortælle, hvor stort problemet med manglende anmeldelse af gods egentlig er.

ITD er høringsberettiget i denne sag og har i sit svar orienteret SKAT om, at man slet ikke kan acceptere forslaget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069