Stopper hos FKB
Jens Christian Boelslund rejser til Sydøstasien for at starte en karriere hos B&O.
- Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Jeg rejser til Singapore med min kone og vores lille søn på ubestemt tid, forklarer han til Transportmagasinet.
- Jeg har fået tilbudt en stilling hos B&O Singapore. De skal åbne en ny afdeling, kaldet Home Automation (intelligente lys-/audiostyringssystemer til boliger), som jeg skal ned og have ansvaret for.
Jobbet består i salg og ansættelse af folk til at montere og programmere disse produkter i Singapore, Vietnam, Philipinerne og dele af Malaysia.
- Min kone har også fået en stilling hos B&O Singapore, dog kun på 30 timer, så der bliver masser af tid til vores lille søn, Viggo.
- Det er en stor beslutning for os, men vi glæder os rigtigt meget. Efter planen rejser vi fra Danmark lige efter påske.
- Inden da skal jeg dog derned og arbejde i en måned uden familien, og så skal jeg hjem og hente dem efterfølgende.
- FKB is still going strong", siger Jens Christian Boelslund, som lover, at hans far - Ib Boelslund vil være klar til at overtage de opgaver og spørgsmål, der før er gået igennem ham.
- Jeg ønsker jer alle det bedste fremover, og så slutter jens Christian med denne opmuntrende bemærkning:
- Vi beholder vores hus Danmark, så mon ikke vi vender hjem til det igen???