23948sdkhjf

Modulvogntog nu i Ishøj

Så kom Ishøj ved København med på det danske vejnet for modulvogntog. Fra og med den 27. juli kan modulvogntog på op til 25,25 meters længde og 60 tons vogntogsvægt køre til Ishøjs industriområde ved Industribuen.
På Industribuen har Scania Biler sit store lastbil- og busværksted. Her ligger også Dansk Supermarked, vognmandsfirmaet Thurah Transport og en række andre transporttunge virksomheder.

Modulvogntogene må både benytte afkørsel 26 på E20 Køge Bugt-motorvejen fra Avedøre-siden og afkørsel 6 på Motorring 4 i både nord- og sydgående retning.

- Inden tilslutningen til motorvejsnettet var det nødvendigt at ombygge nogle af vejanlæggene i området til de store vogntog, fortæller informationschef Mikael Friis fra Scania.

- Dette arbejde er finansieret af Scania Biler, Dansk Supermarked, Thurah Transport og Ishøj Kommune.

Værksted til modulvogntog

Scania Bilers anlæg i Ishøj er Europas største lastbil- og busværksted med 55 reparationspladser fordelt på 28 gennemgående. Flere af banerne er udrustet med 25 meter lange værkstedsgrave, hvor modulvogntog kan serviceres uden frakobling.

Andre servicebaner er udrustet med sakselifte, der kan løfte et komplet modulvogntog på op til 60 tons vogntogsvægt i én arbejdsgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079