23948sdkhjf

Fragtmænd fortsætter opkøb

Danske Fragtmænd Transport har med virkning fra den 1. september 2010 overtaget fragtmandsvirksomhederne Grodt Transport og Knud Larsen, Vejle.
Begge selskaber har samme ejerkreds og ledelse og har som ruter i fragtmandssystemet løst transportopgaver i større dele af Jylland og til Sjælland.

Med overtagelsen bliver de to virksomheder en del af Danske Fragtmænd Transport og vil blive en vigtig spiller i de igangværende strukturtilpasninger inden for fragtmændene.

Den nuværende ledelse i Grodt Transport og Knud Larsen med Lars Rix i spidsen vil fortsat have ansvaret for den daglige ledelse i selskaberne med reference til den adm. direktør i Danske Fragtmænd Transport .

Hovedaktionær i selskaberne, Lars Larsen, fratræder i forbindelse med overtagelsen af selskaberne. Medarbejdere vil uændret betjene kunderne og sikre en høj leveringskvalitet, ligesom det lokale fodfæste vil blive fastholdt i relation til de mange kunder, som er blevet betjent gennem mange år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062