Ny bil til Liller Trans
Liller Trans har netop fået leveret en ny Schmitz Cargobull forvogn/anhænger opbygning i tæt samarbejde med MAN.
Kassen er bygget på et HFR-chassis og af Schmitz Cargobulls Ferroplast-paneler, der har en lille K-værdi. Thermo King har leveret køleanlægget, og der sidder en 2,5 ton Zepro-lift på forvognen.
Forvognen er en 3-akslet MAN 26.480 6x2-4 med drejbar bagaksel. Med sine 480 hk er det ikke noget problem at køre henover Fyn for at levere friske fødevarer til forbrugerne fra dag til dag. Der er også tænkt på komfort for chaufføren, da førerhuset er plysset og med fjernsyn.
MAN og Liller Trans er et makkerpar der i mange år har brugt hinanden som sparringspartnere.
Når temperaturen på markedet skal måles, ser begge lysere på fremtiden og kan oplyse at denne leverance er den første ud af en serie på foreløbig ni stk. 90 procent af Lillers vognpark er af mærket MAN