23948sdkhjf

Generationsskifte

Ugens leder i Transportmagasinet offentliggjort den 6. april 2010. Den handler om generationsskifte set i lyset af de forestående generationsskifter i ITD.
VOGNMANDSFORENINGERNE HAR mere eller mindre altid gjort et stort nummer ud af at minde medlemmerne om at få generationsskiftet i god tid. Der er skatteregler, juridiske regler og sikkert også mange andre regler, som man skal tage hensyn til ved et generationsskifte. Derfor er det forståeligt, at man bør være i god tid for nu at få det hele med - uden at for meget værdi forsvinder ud af firmaet.

DERFOR ER DET helt i samme ånd, at ITD nu også er gået i gang med deres generationsskifte - i god tid. Allerede sidste år meldte Jens Iwer Petersen, at han træder tilbage til sommer. I januar tiltrådte hans afløser, Jacob Nielsen - og nu meddeler formanden Mogens Therkelsen, at man også kan begynde at se sig om efter hans afløser. Han tager to år mere - og så er det slut.

SÅDANNE GENERATIONSSKIFTER har man også set den senere tid i transportpressen, hvor Gwyn er kommet til på Transport-Tidende og Rasmus på Lastbilmagasinet. Heldigvis holder undertegnede redaktør på Transportmagasinet sig heldigvis frisk og ung i rigtig mange år endnu - men det er da alligevel tankevækkende, at mange af de kontakter, man samler og bygger på, lidt efter lidt holder op. Måske burde man tænke lidt længere frem end til næste nummer og lægge planer - så længe man selv kan få lov til at gøre det.

DET ER ALTID spændende, når nye og yngre kræfter kommer til. Gammelt nag forsvinder, nye muligheder opstår. Inden for transportmedierne har det blandt andet betydet, at Transport-Tidende og Transportmagasinet er gået sammen om en fælles avis i forbindelse med Vestfyn Trækker Messen til maj. Det er vi glade for - og det er branchen også. Den fælles avis udkommer 17. maj.

Foreløbig siger jeg på gensyn om 14 dage
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094