23948sdkhjf

Schenker tjente 50 millioner kroner i 2009

Logistikvirksomheden Schenker holdt skindet på næsen i et år med vanskelige markedsbetingelser.
Hos Schenker A/S ser man - ligesom store dele af den danske transport- og logistikbranche - tilbage på 2009 som et "annus horribilis". Dette til trods lykkedes det med et resultat før skat på tæt ved 50 millioner kroner næsten at fastholde indtjeningsmarginen.

- Vi så i slutningen af 2008 et generelt drop i transportmængderne som følge af lavkonjunkturen, og vi rettede derfor til på et relativt tidlige tidspunkt, fortæller adm. direktør Bjarne Steffensen, Schenker.

- Det lykkedes os at matche det nye, lavere aktivitetsniveau; men vi er nok blevet lidt forvænte i Schenker. Derfor betegner vi - uagtet finanskrise - et resultat før skat på 50 millioner kroner og en overskudsgrad på cirka fem procent som utilfredsstillende.

- Vore ambitioner er højere, siger Schenker-direktøren.

Bedre resultat i år

I år har Schenker valgt at fokusere på mange kundevendte aktiviteter, og året er startet ganske fornuftigt. Derfor forventer Bjarne Steffensen, at kommende års resultater i højere grad vil matche ambitionerne.

- Alt i alt er vi ganske fortrøstningsfulde omkring fremtiden og de muligheder, den rummer for os slutter Bjarne Steffensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079