23948sdkhjf

EU-afstemning om selvkørende

På tirsdag den 15. juni skal Europa-Parlamentet tage stilling til arbejdstidsdirektivet og forslaget fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om at udvide arbejdstidsdirektivets anvendelsesområde til at omfatte selvkørende vognmænd.
- Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at den ugentlige arbejdstid for selvkørende vognmænd begrænses til 48 timer, og i de 48 timer skal indregnes kørsel, administrativt arbejde mv. forklarer

chefkonsulent Anne Mette Koch Bangsgaard, DI Transport.

- De selvkørende vognmænd er allerede omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Derfor er forslaget om, at de skal omfattes af arbejdstidsdirektivet på ingen måde en farbar vej.

Det vil kunne brede sig

- Vi har desuden den bekymring, at hvis der med arbejdstidsdirektivet indføres restriktioner på arbejdstid for de selvkørende vognmænd, vil det kunne brede sig som ringe i vandet til selvstændige erhvervsdrivende inden for andre brancher.

- Det er en udvikling, som vi på ingen måde ønsker, siger hun.

- Vi vil fortsætter bestræbelserne på at sikre, at de selvkørende vognmænd holdes ude af arbejdstidsdirektivet, når Europa-Parlamentet tager stilling til forslaget den 15. juni.

- Det er et centralt budskab at få frem, at formålet bag arbejdstidsdirektivet ikke kan udstrækkes til at omfatte selvstændige vognmænd.

- Det forslag, som nu ligger på bordene i Europa-Parlamentet, vil være startskuddet til restriktioner på arbejdstid for selvstændige erhvervsdrivende også inden for andre brancher. Det er en glidebane, som hverken de selvstændige vognmænd eller selvstændige erhvervsdrivende inden for andre brancher kan leve med, siger Anne Mette Koch Bangsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094