23948sdkhjf

Chauffør-konkurrence bliver global

Scania vil i år stå for chaufførkonkurrencer verden over. I Europa holdes finalen i Södertälje til oktober.
Scania satser nu globalt med sin chaufførkonkurrence. Under titlen Scania Driver Competitions 2010 starter den svenske lastbilproducent konkurrencer for chauffører i 28 lande verden rundt. Lige fra Australien og Malaysia til Brasilien, Sydafrika og Europa vil op mod 45.000 chauffører dyste om at være den bedste chauffør.

- Chaufførens har et stort ansvar for transporterne kan foregå på en bæredygtig og lønsom måde, og det vil vi gerne fremme ved at sætte fokus på chaufførernes kompetencer, siger Scanias adm. direktør Leif Östling.

- Chaufføren er den vigtigste faktor, når det gælder økonomi, miljø og sikkerhed. Derfor er transporterhvervet afhængig af dygtige og engagerede chauffører.

- Med konkurrencerne sætter vi chaufføren i centrum og viser, hvordan deres faglige kunnen skaber værdi for samfundet. Vi håber at kunne bidrage til at højne chaufførernes status og dermed lokke flere unge mennesker til erhvervet.

Nationale konkurrencer

Scanias chaufførkonkurrence gennemføres med stærk støtte fra sponsorer og partnere. I Europa, hvor konkurrencen går under navnet Young European Truck Driver, er Michelin, EU-kommissionen og den internationale vognmandsorganisation IRU hovedsponsorerne.

I Europa holdes der nationale konkurrencer i 18 lande. De bedste fra hvert land mødes i en finale, der finder sted i Södertälje den 8. -9. oktober 2010.

Hovedpræmien i konkurrencen er en helt ny lastbil – fra Scanias nye R-serie.

Tilmelding kan finde sted fra den 1. februar 2010 på Scanias svenske hjemmeside, www.scania.se, hvor man også kan læse mere om konkurrencen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094