Det menneske glemmer jeg aldrig
Med tanke på at Børge Jakobsen, tilbragte næsten halvdelen af sit 93 år lange liv som aktiv vognmand og han måtte trækkes med mig i 17 år har han, som oprindelige var uddannet anlægsgartner, oplevet et begivenhedsrigt vognmandsliv på godt og ondt
Efter endt militærtjeneste i 1964 begyndte mit "lastbilliv" med nogle forkølede forsøg som chauffør hos nogle mere eller mindre seriøse vognmænd i Storkøbenhavn.
Faldt godt til
At det lykkedes at falde godt til hos Børge Jakobsen – også kaldet "rakkerbørge" - skyldes ingen tilfældighed.
Hvis man ellers passede sit arbejde og var ærlig i enhver henseende, var der næsten ingen grænser for den positive feed-back, man kunne få fra vognmanden og hans lillebror Preben Jakobsen, der sad i den varme stol som driftsleder.
Modsat var der ikke meget hjælp at hente, hvis man kom dinglende op ad dagen og prøvede at fylde de to Jakobsen med nødløgne.
Efter årelang ansættelse om chauffør med oliekørsel, entreprenørkørsel og eksportkørsel ville jeg prøve noget nyt - vel at mærke udenfor vognmandsforretningens trygge rammer.
Imidlertid ville skæbnen at jeg blev indenfor murene, fordi jeg fik tilbudt en voksen-læreplads som lastbilmekaniker i Børge Jakobsens store værksted.
Da Børge Jakobsen solgte sin forretning til Renovadan i slutningen af 1980’erne, sagde jeg farvel og tak. Primært fordi de nye ejeres forretningssans ikke stod mål med den opdragelse og de erfaringer jeg havde høstet under de to Jakobsens ledelse.
Ærlighed stod højt
Som tidligere nævnt satte Børge Jakobsen stor pris på ærlighed. Når chaufførerne, inklusive undertegnede, havde begået fejl, var der kun en ting at gøre; fortælle den skinbarlige sandhed om det aktuelle fejltrin.
Lad mig afslutningsvis nævne et selvoplevet eksempel.
Jeg havde "fået" en splinter ny Scania 140 trækker til eksportkørsel. På den anden tur faldt jeg i søvn bag rattet på en tur hjem fra Oslo. Med guds og andres hjælp fik jeg trækker og trailer op af grøften ved Varberg uden andre skader end en ødelagt presenning.
Da jeg – med meget røde ører – kom hjem og meldte skaden til vognmanden, kom der kun følgende kommentar:
- Hvad har du så lært af det?
