En vognmandsforretnings storhed og fald
Børge Jakobsen døde i julen 2009. I den anledning har Transportmagasinets Per Fischer skrevet historien om Børge Jakobsen. Det er en historie om den danske vognmandsbranche på godt og ondt: Visioner, ideer og fremgang blandet med konkurrence, krise og hårde tider.
Vognmandsforretningen blev etableret med enkelt dagnenovationsbil i 1938. Og oplevede igennem de følgende 44 år en rivende udvikling på godt og ondt indtil vognmanden, på grund af sygdom, valgte at sælge til den FL Smidth-ejede transportvirksomhed Renovadan i 1982.
I 1988, kun fire år efter Børge Jakobsen forlod jobbet som konsulent hos Renovadan, var hans livsværk opløst og opslugt i Renovadan.
Startede med heste
Vognmandseventyret tog egentlig sin begyndelse i København i 1924.
På daværende tidspunkt var det en onkel, der startede familiens første vognmandsforretning med at køre skrald med hesteforspand. Da onkelen døde ti år senere overtog Børge Jakobsens fader virksomheden.
- Da det ikke gik særligt godt for min fader, tilbød han mig - efter et par år - at overtage vognmandsforretningen, fortalte Børge Jakobsen.
- Jeg sagde "ja tak", men betingede mig, at det skulle være på mine betingelser. Han var nemlig lidt svær at omgås.
I 1938 købte Børge Jakobsen sin første lastvogn. Det var en brugt Chrevrolet anno 1932, der med 10 procent i udbetaling kostede den nette sum af 2.500 kroner. Chrevroletten havde fast kørsel med skrald i grundejerforeningen Grøndalsvænge, hvor der var to ugentlige tømninger i de 400 parceller.
- Det var fast arbejde til 290 kroner om måneden, og som sådan noget man skulle passe på, konstaterede Børge Jakobsen.
Afleverede bilen
Efter at han havde lagt en uddannelse som gartner bag sig til fordel for en fremtid som vognmand, begyndte vognmandsforretningen så småt at gå godt. Og det blev endnu bedre, da man om vinteren begyndte at levere koks til de samme kunder, man om sommeren kørte haveaffald for.
På grund af virksomhedens positive udvikling blev den nedslidte Chrevrolet skiftet ud med en ny Krupp i efteråret 1938. Vognmandens anden lastbil kostede 9.400 kroner; men så var den også ny.
Den blev brugt i næsten et år, indtil der i september 1939 kom et telegram, der beordrende ham til at aflevere den til militæret på hjørnet af Tuborgvej og Bernstorffsvej.
- Jeg købte så en brugt Krupp fra 1937 for 4.000 kroner med 500 kroner i udbetaling. Dermed havde jeg 4.000 kroner i rede penge efter afregningen med militæret. Det var mange penge dengang.
Succes med brændsel
Trods de store besværligheder, der var med at skaffe næsten alt til faget hørende, som f.eks. reservedele, dæk og brændstof, voksede vognmandsforretningen støt og roligt i tidsrummet under anden verdenskrig, hvor man havde stor succes med kørsel af brændsel. I 1942 var det blevet til fem biler.
Året inden havde Børge Jakobsen meldt sig ind i Kjøbenhavns Vognmandslaug. Det medførte, at fagforeningen straks indledte forhandlinger om en overenskomst.
- Dengang havde vores chauffører en fast ugeløn på 65 kr. Det blev ikke accepteret af fagforeningen, der i stedet forlangte timelønsafregning. Jeg tror endda jeg fik en bøde for det, der i øvrigt er den eneste gang jeg har haft vrøvl med fagforeninger overhovedet.
Børge Jakobsen altid været en varm fortaler for at samle alle vognmandsforeninger i Dansk Arbejdsgiverforening, og derfor også med til at stifte Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening(VA) i 1962, hvor han i øvrigt blev beæret med livslangt æresmedlemskab.
Olie og entreprenør
Da kørsel med tørv, kul og koks begyndte at ebbe ud, og brændselsfirmaerne i stedet begyndte at køre fyringsolie, fulgte Børge Jakobsenmed. På den baggrund anskaffede man den første rigtige tankvogn i 1954, hvor antallet af biler var vokset til 15.
Fire år senere udvidede vognmanden kapaciteten med to af datidens største tankbiler, der rummede 11.000 liter hver. Og da der samtidig kom gang i entreprenørkørsel for alvor, var vognparken udvidet til 25 biler, da vognmandsforretningen i 1960 flyttede til adressen på Hadsundvej 12 i Rødovre, hvor der på den 6.000 m2 blev bygget moderne garager, værksted, kontor og folkerum.
- Vi kørte efterhånden for de fleste benzin- og olieselskaber, der dengang tænkte mere på at kunne levere til kunderne, end den pris det kostede at levere varerne. Derfor tjente vi de største penge med at køre fyringsolie om vinteren, og betragtede på den måde nærmest bilernes sommeraktiviteter med entreprenørkørsel som ren overlevelse.
Med i byggeboom
Det gik godt for vognmandsforretningen i de glade 1960’ere på grund af det boom, der var i byggebranchen. De blå BJ-lastbiler varmed overalt på de store byggeopgaver i Storkøbenhavn og omegn, men al den lastbilkørsel tiltrak stor opmærksomhed fra Politimesteren i Gentofte. Han mente at vognmændene så stort på at køre med overlæs, og at der derfor skulle statueres et eksempel.
Politimesteren rejste - uden egentlige beviser - danmarkshistoriens mest groteske sag om overlæs. Denne lovens håndhæver forlangte samtlige grussedler for en periode på halvandet år udleveret fra fire vognmænd. Derefter sad to politibetjente i et år og arbejdede sig frem til at Børge Jakobsens biler, i følge grussedlerne, havde kørt med overlæs i 6.000 tilfælde.
Kæmpebøde
- Med grussedlerne som eneste bevis krævede han bødestraf på 50.000 kr., men krævede også jeg skulle fratages retten til at være vognmand.
- Retten gik imod politimesterens krav, og nedsatte bøden til 40.000 kr. uden at jeg mistede næringsbrevet.
Nu ville skæbnen det sådan, at vognmandens biler blev taget med overlæs i tolv tilfælde , mens sagen kørte. Det forlangte politimesteren 25.000 kr. i bøde for, og krævede atter vognmandens nærigsbrev inddraget.
Fik medhold
Da de to parter atter mødte op i retten, blev sagen behandlet af den samme kvindelige dommer, som havde afgjort den første dom til vognmandens fordel. Denne gang gav hun også vognmanden medhold i, at straffen var for hård. Den blev nedsat til 5.000 kr.
Den milde dom appellerede politimesteren på stedet til landsretten, hvor den blev hævet til 20.000 kr.
Inden sagen kunne komme for højesteret, forlangte rigsadvokaten, at vognmandsforretningen skulle kontrolleres af en politibetjent i en måned, så man kunne få indgående kendskab til, hvordan Børge Jakobsen drev sin virksomhed.
Denne fremgangsmåde viste sig at være udmærket for vognmanden. Efter domsforhandlingerne stadfæstede højesteret byretsdommen på de 5.000 kr.
Hårde tider.
Frem til begyndelsen af 1970-erne havde vognmandsforretningen i Rødovre kun oplevet fremgang, men så meldte den tid sig, som vognmanden havde frygtet i lang tid.
- Jeg tænkte dengang meget på, at de gode tider ikke ville vare evigt. Derfor var jeg godt forberedt, da udviklingen stagnerede i 1970, men jeg havde ikke kunnet forudse, at vi skulle indkasserer så store økonomiske lussinger, fordi nogle af de største kunder i entreprenørbranchen gik konkurs.
I 1974 stod vognmanden med et stort anlæg og 60 lastbiler, hvortil der kun var beskæftigelse til halvdelen.
- Da vi stadig havde meget oliekørsel, ramte energikrisen os ekstra hårdt. Vi nummerpladerne af 30 biler.
Mod lysere tider
Således overlevede Børge Jakobsens vognmandsforretning også energikrisen. I den periode reddede han økonomien til dels ved at sælge 15 biler til Iran.
Ifølge vognmanden var energikrisen hård, men heldigvis også kort.
Den daværende konkurrence var speciel hård mellem Børge Jabobsen og Brødrene Frederiksen samt Leif Tullberg’s vognmandsforretninger.
Forhandling om opkøb
For at få en ende på den hårde konkurrence, indledte Børge Jakobsen forhandlinger om opkøb af de to konkurrerende virksomheder, med henholdsvis Hans Frederiksen og Leif Tullberg.
- Den 21. juni 1976 blev forhandlingerne afsluttet med at jeg købte de to vognmandsforretninger.
- Som et led i handelen blev de to modparter bundet af konkurrenceklausuler. For Hans Frederiksens vedkommende drejede det sig om almen vognmandsvirksomhed i fem år, mens Leif Tullbergs konkurrenceklausul kun omfattede blokvognskørsel i to år.
- Samtidig bestemte aftalen også, at handelen ikke måtte bekendtgøres før den 2. juli 1976, da De Sammensluttede Vognmænd (DSV) blev etableret med Leif Tullberg bag roret.
Snydt
- Den 13. juli opdagede jeg, at jeg var blevet snydt. Handelen fik ikke den tilsigtede virkning på konkurrenceforholdet. Tværtimod blev konkurrencen yderligere skærpet, da DSV med en enkelt undtagelse hurtigt overtog kørslen hos de kunder, der før havde fået deres transportydelser udført af de opkøbte vognmandsforretninger.
- Jeg havde altid troet på aftalers gyldighed, men når man så kommer ud for mennesker med modsat opfattelse, bliver man naturligvis skuffet, fortalte vognmanden med bister mine.
Ifølge Børge Jakobsen blev der for hans vedkommende tale om mange søvnløse nætter. Ikke mindst fordi mange af hans chauffører berettede, at der verserede rygter ude i byen om, at vognmandsforretningen nu skulle slagtes.
Blev endnu større.
Det eneste vognmanden reelt havde fået ud af at købe de to konkurrenter, var 26 brugte lastbiler, og dem havde han rigeligt af i forvejen. Alligevel magtede han at føre virksomheden videre, selvom alle odds var imod ha. I de følgende år blev der endog tale om yderligere opkøb af vognmandsforretninger.
Som sådan gik godt atter godt, indtil Børge Jakobsen for første gang i sit liv blev syg i slutningen af 1981. Efter en nyreoperation opdagede han, at livet havde andre sider end vognmandsforretningens.
I sagens natur var det ikke nogen let opgave at afsætte en vognmandsforretning af den størrelse.
Solgt til Renovadan
- Da jeg syntes det var et for stort ansvar at lægge på skuldrene af mine tre sønner, slog jeg til, da Renovadan meldte sig som den eneste potentielle køber.
Således fik Danmarks største privatejede vognmandsforretning nye ejere i 1982. Dermed syntes virksomhedens fremtid at være sikret. Imidlertid skulle det hurtigt vise sig, at det sjældent går som præsten prædiker.
I forbindelse med købet overtog Renovadan også den samlede medarbejderstab, inklusive Børge Jakobsen og hans broder Preben Jakobsen, der havde fungeret som driftsleder siden 1960.
Aftalen mellem de nye ejere og Børge Jakobsen var, at vognmanden skulle drive virksomheden endnu et par år, og derefter trappe gradvis ned.
Det gik udmærket indtil der opstod problemer mellem Børge Jakobsens og Renovadans ledelsesprincipper. Kemi passede ikke sammen, og begyndte ebbede ud.
Efter flere modne overvejelser tog han konsekvensen og sluttede i 1984. Fire år efter, da Børge Jakobsen kunne have holdt sit 50-års jubilæum, var der ikke mere tilbage af hans vognmandsforretning.
