23948sdkhjf

Nyt mødested for chauffører

Chauffører mødes på www.worldtrucker.com for at diskutere lastbiler eller udveksle erfaringer om de bedste rastepladser.
Volvo Lastvogne har introduceret et nyt mødested på nettet for alle lastvognschauffører. Mødestedet er en såkaldt community og hedder Worldtrucker.

Her kan medlemmerne finde nye venner inden for branchen, hente billeder ned og deltage i diskussioner omkring lastvogne og andet inden for faget.

Alle lastvognschauffører er velkomne på Worldtrucker.

- Vi ønsker at skabe et forum for folk med en passion for lastvogne, uafhængigt af hvilket mærke de kører, siger Peter Andersen, der er markedskommunikationschef hos Volvo Lastvogne Danmark.

- Det er medlemmerne selv, der bestemmer indholdet. Vi som repræsentanter for Volvo træder et skridt tilbage."

Finpudsningen af hjemmesiden er gjort i samarbejde med chauffører fra en svensk transportvirksomhed, Kyltransport AB, som har deltaget i testningen af siden for at bedømme design, funktioner og indhold.

- Det har været spændende og interessant at deltage i projektet, siger Mattias Friberg, en af chaufførerne hos Kyltransport.

- Man genkender miljøet fra Facebook, men Worldtrucker er mere interessant og tilpasset os chauffører, som elsker lastvogne.

Mats Öhlund, som er medejer af vognmandsvirksomheden, har endda startet en gruppe op på siden, som de bruger som internt mødested for virksomheden, hvor de kan kommunikere med hinanden på en smart måde.

- Diskussionerne handler om alt fra de bedste rastepladser eller den hurtigste genvej til mere lastvognsrelaterede emner som god eller dårlig plads i førerhuset.

Nye krav til åbenhed

Nye digitale medier giver mulighed for nye måder at kommunikere på. Men det stiller samtidig andre krav til åbenhed, som kan gavne alle parter.

- Det her er vores måde at bevæge os hen imod et mere transparent samfund på, siger Niclas Hermansson, der er kommunikationsstrateg for digitale medier i Volvo Lastvognes Europadivision.

- I dag må vi som virksomhed optræde mere åbent og skabe dynamiske mødesteder for vores målgrupper.

- Worldtrucker medvirker til at stimulere dialogen og giver os mulighed for at lytte og tage ved lære af branchen for at udvikle os selv og vores produkter.

Nye funktioner efter behov

Der vil også fremover blive udviklet nye funktioner til sitet. Det er chaufførernes behov, som bestemmer hvad det bliver. Man håber på et senere tidspunkt at kunne lancere Worldtrucker på mobilen med et indhold, som kan hjælpe chaufførerne i deres daglige arbejde i førerhuset.

- Vi vil skabe det bedste mødested i verden for ’trucker passion’, helt enkelt, siger Niklas Hermansson.

Klik ind på siden på: www.worldtrucker.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072