23948sdkhjf

Navne

Dagens liste over nyansatte, mærkedage og udnævnelser i transportbranchen. I dag: Jubilæer hos ITD og NDI + Codan-taksator går på pension.
Preben Olesen - jubilæum

En kendt stemme hos Nordisk Dæk Import har 25 års jubilæum.

Hvis man har et spørgsmål om Nordisk Dæk Imports produkter - det kan være "alt muligt" – så er det en god ide at kontakte salgsassistent Preben Olesen i Ekspeditionen hos NDI i Brørup. For han har suget til sig af viden om NDI’s produkter gennem et kvart århundrede, og den 1. marts har han 25 års jubilæum.

Preben er udlært kontorassistent hos Børstefabrikken G. Funder i Vejle, hvor han gennem 13 år var ansat som telefonekspedient, inden han kom til NDI.

- Den første tid var noget af en omvæltning, for jeg vidste intet - absolut INTET – om dæk eller fælge. Når en kunde spurgte til et bestemt produkt, brugte jeg et lille trick ved at sige "jeg tjekker lige lageret og vender tilbage". Så måtte jeg spørge til mine kolleger, om der var tale om et dæk eller en slange, så jeg ikke faldt helt igennem i forhold til kunden, fortæller Preben, som i dag ved stort set alt om NDI’s produkter. Og det, han ikke ved, kan han hurtigt finde oplysninger om i gamle kataloger. Preben var en kort overgang leder af Ekspeditionen. Nu er han tilbage som ekspedient, og det har han det godt med. I det daglige betjener han alle kundegrupper med faste kunder fra autobranchen, landbrug/maskinforretninger, og Preben er kontaktperson til maskinfabrikker (OE-montering) og truckfirmaer, og har selvfølgelig gennem de 25 år fået mange "faste kunder".

Preben satser og håber på mange gode år hos NDI endnu sammen med de dejlige kollegaer, der er i hele kompagniet NDI.

Anders Jessen - jubilæum

Anders Jessen kan mandag den 1. marts 2010 fejre 25-års jubilæum hos brancheforening ITD.

Anders Jessen, sektionsleder hos ITD, har i 25 år har arbejdet for en styrkelse af transporterhvervets rammevilkår og rådgivet foreningens medlemmer om international transport. Anders har en bred og dyb viden om vilkårene for at udføre lastbiltransport i Europa, som både medlemmer, myndigheder og politikere nyder godt af.

Anders Jessen har været med til at fastholde vognmændenes samt ITD’s og FDE’s historie, og har været en af drivkræfterne bag etablering af foreningens fotoarkiv og tre historiske bøger, der på hver deres måde giver indblik i branchens historie og dagligdag på Europas landeveje.

Mærkedagen fejres med en intern reception hos ITD og FDE i Padborg den 1. marts 2010.

Niels Basse - pension

Efter godt 30 års ansættelse i Codan Forsikring går biltaksatorchef Niels W. Basse på pension med udgangen af marts 2010. Der vil blive holdt reception fredag den 26. marts kl. 14.00-16.00 i Atrium B på Gammel Kongevej 60 i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157