23948sdkhjf

Come back for city-trailere

Trailer producenten Schmitz Cargobull har vind i sejlene med den nye generation af Citytrailere"
Varedistribution i større byer er de seneste år blevet stadig mere besværlig på grund af den sammenpressede trafik, de mere og mere udbredte trafikdæmpende foranstaltninger samt miljøzoner. Derfor er der i dag brug for køretøjer, der er nemme at manøvrere og lette at læsse og aflæsse.

Derfor var der også stor enighed hos Schmitz Cargobull koncernen, da det sidste år blev besluttet at genoptage produktionen af Citytrailere. – Interessen har været særdeles positiv og salget er gået over vores forventning, siger Adm. Direktør Kim Aaskov, der med et smil om munden fortæller at den internt bliver kaldt for Cityboy. -Traileren er blevet udviklet specielt til vore forhold i Skandinavien, så den både kan anvendes af en to- eller treakslede trækkere og derved opnår vore kunder stor fleksibilitet på lasteevnen. Den kan udstyres med en eller to aksler, hvoraf den ene er tvangsstyret, og derved kan den bevæge sig problemfrit i selv snævre baggårde, i byer og ved ramper, hvor det normalt er en kunst at læsse af.-

Under udviklingen, har trailerproducenten afprøvet traileren på deres eget testcenter på en bane, der bl.a. kræver særdeles præcise manøvrer og indeholder skarpe kurver. Resultatet ser vi her, en Cityboy der kræver 2,7 meter mindre plads end en standard treakslet trailer, når den drejer rundt i en cirkel. Traileren har en tilladt total vægt på 25 tons og har indvendige mål på 2,48 meter i bredden og 11 meter i længden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064