Erhvervshavne får licens til at larme
Revisionen af havneloven skal indføre en status, der beskytter investeringer i infrastruktur
Det præcise indhold af "erhvervshavn" skal defineres af havnelovsudvalget. Alle havne kan få den status, hvis ejerne ønsker det, men beslutningen er til gengæld uigenkaldelig.
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) vil ikke vide af begrebet superhavne. Ideen om at koncentrere havnedrift på en håndfuld storhavne har ingen gang på Slotsholmen ikke mindst fordi de fleste havne ligger i yderområder.
En status som erhvervshavn er også en garanti for minister og folketing om, at investeringer i veje og andre anlæg ikke udhules, hvis en havns ejere pludselig vil bruge havnearealerne til attraktive boliger. Der følger dog ikke nye penge med havnelovsrevisionen, men andre anlæg kunne eksempelvis være en pulje til naturgasforsyning i færgehavne.
Ingen siger nej til at prioritere erhvervslivet på havnene, erklærer sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne. Han afviser, at kommunerne vil forgribe sig på havnearealer, for projekter om udvidelser bliver stadig flere. De aktive havnearealer udvides med netto over 50 procent.
Godsknudepunkter
Hans Chr. Schmidts opgavebeskrivelse understreger havnene som infrastrukturknudepunkter.
Havnelovsudvalget opgave opstilles i tre punkter:
1. Vurdere hvorvidt havneloven lever op til formålet om at styrke havnenes dynamik og konkurrencedygtighed.
2. Udarbejde eventuelle forslag til ændringer i havneloven, der styrkes havnenes muligheder for at udvikles som effektive infrastrukturknudepunkter.
3. Vurdere behovet for at udpege havne af særlig national interesse og derfor skal underlægges arealrestriktioner.
