Bandag på felttog i Danmark
Efter at have ført en forholdsvis tilbagetrukket tilværelse, synes regummirerings-konceptet Bandag nu at være på vej mod større fremgang i Danmark.
Ifølge velunderrettede kilder stod Bandag-dækkene sine første hårde prøvelser på køretøjer, som blev anvendt i anden verdenskrigs ørkenslag i Nordafrika, der som bekendt blev ført an af den berømte tyske feltmarskal Erwin Rommel
Bandags lange historie fortsætter med, at den tyske opfinders koncept blev købt af amerikaneren Roy Carver i 1957.
Straks da konceptet var kommet på amerikanske hænder, begyndte Roy Carver at udvikle et omfattende nordamerikansk netværk af Bandag producenter/forhandlere. Et netværk, der den gang og nu er baseret på franchiseprincippet, der i dette tilfælde omfatter levering af præfabrikerede slidbaner og maskiner til kontrol af brugte karkasser og regummirering.
Frem til 2005 havde Bandag i Nordamerika udviklet sig til en ret god forretning, med en årsomsætning på mere ende fem milliarder kroner.
Om det var den interessante omsætning, eller andre aspekter, der vakte Bridgestone Nordamerikas interesse for Bandag, er uvist. Derimod vides med sikkerhed, at Bridgestone købte hele molevitten i 2007.
Op og ned
Undertegnede og andre modne mennesker med mange års viden om dæk til lastbil- og bustransport, stiftede bekendtskab med Bandags såkaldte "kolde slidbanekoncept" i slutningen af 1960’erne. Den gang indledte Bandag nemlig en, efter datidens, omfattende lancering og reklamefremstød. Produktionen var henlagt til vulkaniseringsvirksomheden Bandag Regummirering, som holdt til i Kvistgård ved Helsingør. Det egentlig salg i hovedstadsområdet blev varetaget af den daværende dæk service virksomhed C.C. Christensen, der havde afdelinger i Gladsaxe og Rødovre.
I løbet af nogle ganske få år voksede interessen for Bandag til en størrelsesorden, der udviklede et landsdækkende netværk med fem fabrikker.
Som sådan gik det egentlig ret godt frem til midten af 1970’erne; men mindre end ti år efter svandt navnet og produktionen indtil næsten ingenting.
Trods alvorlig tilbagegang i flere årtier har Bandag aldrig forladt det danske marked fuldstændigt.
De seneste tyve år er de anderledes slidbanedæk blevet fremstillet hos virksomheden Nordisk Olie- og Gummi Import, også kendt under navnet Bandag Århus.
I nyere tid har den Bridgestone-ejede slidbanefabrik i Tobøl ved Ribe fremstillet Bandags "koldbane" dæk.
Eftersom brandet Bandag blev fuldt integreret i den danske Bridgestone organisation ved årets begyndelse, kan nuværende og fremtidige kunder samt det almene danske transportmarked sandsynligvis forvente, at dets specielle "kolde" slidbaner vender tilbage til fortidens storhed.
Transportmagasinet har aflagt besøg i Bandags slidbanefabrik i Belgien, hvor de færdige "koldbaner" bliver fremstillet. Og på regummireringsfabrikken i Tobøl, hvor de brugte karkasser bliver pålagt de præfabrikerede slidbaner.
Indtryk fra begge besøg var udstrakt grad præget af blandt andet højt kvalitetsniveau, omhyggelighed, optimalt hensyn til miljøet og høj standard af arbejdsmiljø. Derudover kan begge fabrikker prale med minimalt spild af gummi, effektiv produktion og minutiøse kontrolforanstaltninger i samtlige produktionsfaser.
Som tidligere nævnt bliver alle Bandag slidbaner til det europæiske marked fremstillet i Belgien, nærmere betegnet i byen Lanklaar ved Bruxelles. Derfra bliver de færdige slidbaner sendt til centrallageret i Maastricht, og derfra videre til samarbejdspartnere i de respektive landes franchisekoncept.
På slidbanefabrikken i Tobøl blev det til stor lærdom vedrørende kontrol af karkasser, hvor nogle bliver kasseret ved hjælp af de rutinerede medarbejderes første øjekast, og flere ved en senere røntgenfotografering.
Efterfølgende falder nogle få karkasser fra ved inspektion af tidligere reparation og ødelagte stålbælter, der først dukker op, når karkassen er raspet.
At de fleste inspektioner foregår med elektroniske måleværktøjer er bare enden et flot bevis på fabrikkens møjsommelige arbejdsmetoder.
Eget logistiksystem
For at komme så tæt, som muligt, på kunderne, og i samme moment yde optimal service, har Bridgestone Danmark investeret i et flot sættevognstog, der er en kombination med Scania 4x2 R500 trækker og en sættevogn, der er bygget sidegardiner, specielle indretninger til transport af dæk og plads til en gaffeltruck, som ifølge adm. direktør Thomas Harbo er et must til håndtering af de daglige leveringer af nye Bandag dæk og afhentning af bruget dæk til regummirering.
-Udover at vogntoget er bruges som et effektivt værktøj i vores landsdækkende logistiksystem, repræsenterer det, sammen med chaufføren Bridgestone Danmarks og Tøbols ansigt ud af til. Om vi kan udføre den del af vores service billigere med en indlejet vognmænd, har jeg egentlig aldrig spekuleret over. Jeg vurderer det som mere vigtigt at vise virksomhedernes flag på den her måde, forklarer Keld Andersen, salgs- og marketingchef hos Bridgestone Danmark.
Hvad er hvad
For at lette eventuel forvirring mellem hvad mange kalder "traditionelt" slidbanedæk, og Bandags "kolde" slidbanedæk, er her en meget kortfattet forklaring af forskellen.
I begge tilfælde handler det om at lægge nye slidbaner på brugte dæk. Herfra bruges kun dæk, som er sluppet igennem omfattende undersøgelser af karkasserne. Resten bliver kasseret og sendt til genbrug.
For det traditionelle slidbanes vedkommende bliver karkassen lagt ned i en form og vulkaniseret sammen en nærmere bestemt gummiblanding ved temperaturer på mellem 130 – 140 grader.
Modsat foregår fremstilling af et koldt slidbanedæk ved at fæste den præfabrikerede slidbane til karkassen med en særlig bindefast cement ved en temperatur på 98 grader.
Billedtekster.
Pf03 A: Bridgestone Danmark har eget logistiksystem, hvori dette flotte sættevogntog, dets dygtige chauffør og en gaffeltruck spiller hovedrollerne i en landsdækkende distribution med afhentning af brugte til regummirering og levering af nye Bandag kold slidbanedæk.
Pf03 B: Når slidbanen er lagt på karkassen, bliver slidbanens samling midlertidigt fæstet med hæfteklammer. Når slidbanen er vulkaniseret til karkassen, kan samlingen ikke ses.
Pf03 C: Slidbanen på det nærmeste trukket stramt bliver til karkassen.
Pf03 D: De brugte dæk bliver nøje kontrolleret før de bliver godkendt til regummirering. Her foretages indvendig inspektion af eventuelt tidligere reparationer.
Pf03 E: Mindre skader i karkassens stålbælte repareres med gummi, før turen kommer til regummirering.
Pf03 F Før pålægning af slidbane, skal karkassernes trædeflade raspes ned til nærmere fastsatte mål. Det sker via computerteknik.
