23948sdkhjf

Fejrede Øresundsbrons 10 år

Danske Fragtmænd i Sverige fejrede Øresundsbroens 10 års jubilæum
Den 1. juli 2010 fejredes Øresundsbroens 10-års jubilæum i Malmø af Danske Fragtmænd, som har haft en afdeling i Sverige siden 2004.

For Øresundsbroen er en af forudsætningerne for Danske Fragtmænds forretning over Sundet.

Knap femten minutter over den imponerende bro er man i Sverige – og alligevel kan der føles langt til nabofolket. Det er et andet sprog og en anden kultur.

Til trods for udfordringerne åbnede Danske Fragtmænd i 2004 en afdeling i Sverige og har siden løbende udviklet aktiviteterne hinsidan, så man i dag har et landsdækkende distributionssystem til og fra Sverige baseret på transportkoncernens kendte høje kvalitetsniveau og nærhed til kunderne.

- Skulle vi nå det svenske marked, var vi klar over, at nøgleordet var nærhed, fortæller Bent SImoni, som er ansvarlig for Danske Fragtmæmnds aktiviteter i Sverige.

- Danske Fragtmænds brand er langtfra velkendt i Sverige, fortsætter han.

- Herovre har vi jo ikke den synlighed, som vi har i Danmark via de blå biler på vejene og den lange historie. Derfor består vores svenske afdeling hovedsageligt af svenske medarbejdere.

- Det er meget vigtigt: De taler sproget og forstår kulturen. På den måde får vi hurtigere skabt en tættere relation til de svenske kunder, siger Bent Simoni.

Besøgte kunder

Øresundsbroens 10-års fødselsdag fejrede Danske Fragtmænd med at besøge nuværende og potentielle kunder i Malmø.

- Vi uddelte materiale om Danske Fragtmænd samt slikposer og balloner til børn.

- Udover at vi brugte dagen til at markedsføre Danske Fragtmænd i Sverige, var eventen også en markering af, at transportkoncernen, kulturforskelle til trods, har skabt sig et solidt kundegrundlag i landet. En del af hemmeligheden ved den solide etablering har netop været forståelsen af kulturforskellene mellem de to lande:

- Beslutningsprocesser og købsaftaler tager længere tid i svenske virksomheder, fordi man i højere grad inddrager medarbejdere og efterstræber konsensus. Men så er svenske kunder generelt mere loyale overfor indgåede aftaler, som ofte løber længere tid end i Danmark, siger Bent Simoni om virksomheden i Sverige.

Dagen sluttede i Malmø centrum på gågaden, Stortorget og Lilla Torg, hvor der var stor interesse for de blå farver og fuld fart på både de uddelte heliumballoner og snakken om, hvad "danska fraktmän" nu er for en størrelse!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064