23948sdkhjf

Leasingkunder får rabat hos Applus Bilsyn

Nordania Leasing har startet et samarbejde med Applus om rabat på bilsyn og en gratis bremse- eller miljøtest.
Nordania Leasing har indgået en samarbejdsaftale med Applus Bilsyn. Samarbejdsaftalen omfatter rabat for alle Nordanias kunder i forbindelse med udførelse af for eksempel bilsyn, test og miljømålinger.

- Aftalen omfatter alle vores kunder, det vil sige lastbiler, personbiler og varebiler, hvor der står Nordania på registreringsattesten, forklarer produktchef Jonas Lie fra Nordania Leasing.

- Det gælder alle de ydelser, som Applus har - også deres fremtidige ydelser.

Rabattens størrelse vil Jonas Lie ikke komme nærmere ind på - det bliver mellem parterne.

- Lastbilerne skal synes helt fra nye af og derefter hvert år. Kunderne får rabatten fra første dag, og der er gode penge at hente - især, hvis man har en større flåde.

Gratis tests

Med i samarbejdet hører også en bremseprøve eller miljøtest uden beregning.

- Vi vil gerne have, at vores kunder har fokus på miljø og sikkerhed. Derfor kan vores kunder frit vælge mellem en bremseprøve eller miljøtest - en gang pr. bil.

- Nogle af kunderne har adskillige biler, og så begynder det at bliver interessant for dem, siger Jonas Lie, som ikke lægger skjul på, at initiativet er et led i at knytte kunderne tættere til sig.

- Vi vil gerne være en attraktiv samarbejdspartner for kunderne. Derfor skaffer vi dem disse rabatter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094