Pakkedistributører slipper for pligtfond
Forliget om postliberalisering lægger strenge betingelser for private post- og pakkevirksomheders bidrag til finansiering af befordringspligten.
Det nylige forlig om postliberaliseringen pr. 1. januar 2011 indeholder en fond, som Post Danmarks konkurrenter skal betale til for at dække det underskud, som befordringspligten medfører. Befordringspligten opgøres som Post Danmarks tab i de områder og for de produkter, hvor priserne ikke dækker omkostningerne.
Hvert område for sig
Det bliver et hovedprincip, at de forskellige områder/produkter holdes adskilte, så medfinansiering af befordringspligten på et område/produkt kun skal ske ved opkrævning hos private aktører på det pågældende marked.
- Teoretisk kan befordringspligten blive pålagt pakker og bladdistribution, men det er med en stor streg under teoretisk, siger Kristian Pihl Lorentzen.
- Reelt er det kun på brevpostmarkedet, at befordringspligten kommer på tale, fordi der her opstår en ny konkurrencesituation, når markedet bliver liberaliseret.
Trafikstyrelsen skal godkende Post Danmarks regnskaber for underskud på befordringspligten, og derefter opkræves en afgift hos de private konkurrenter, der findes på området, og som "skummer fløden" ved kun at distribuere i tæt befolkede områder.
Post Danmark holdes skadesløs
Kristian Pihl Lorentzen understreger, at Post Danmark skal holdes skadesløs uden at opnå en bedre konkurrencefordel gennem en eventuel støtte fra befordringspligtfonden.
Post Danmarks underskud på pakkepost på det befordringspligtige område skal ikke dækkes af fonden.
Regeringens postforlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre den 27. maj giver mulighed for at mindske udgifterne ved at ændre priser og service på dette markedsområde, eksempelvis ved at modtagerne selv henter pakker i døgnbokse.
Desuden regnes med øgede pakkemængder, når den økonomiske vækst kommer i gang. I modsat fald kunne befordringspligtafgift blive aktuel for pakker.
