23948sdkhjf

Venstre bebuder energiplan for transport

Energieffektiviten kan øges med 40 procent, påpeger Anne E. Jensen og Jens Rohde.
To af Venstres tre EU-parlamentsmedlemmer, transportordfører Anne E. Jensen og energiordfører Jens Rohde, bebuder en klimaplan for transportsektoren.

- Vi planlægger at præsentere en plan til september i Venstre-regi for at understrege, at man godt kan sikre vækst og effektiv transport og samtidig spare energi, hvis der satses rigtigt, oplyser Anne E. Jensen.

Jens Rohde omtaler planen som en 'roadmap', der består af seks punkter:

1. Bedre integration af de forskellige transportformer.

2. Udvikling af et toprunner-program efter japansk forbillede for forbedringen af brændstofmotorers energieffektivitet. Eksperter mener, der stadig er 40 % forbedringer at hente.

3. Nye, alternative finansieringsformer, som i højere grad bygger på OPP (offentlig-private partnerskaber).

4. Udvikling af ny og moderne infrastruktur, som integrerer nye transportformer.

5. Udvikling og implementering af ITS (intelligente transportsystemer).

6. Stærk fælles indsats for udviklingen og indførelse af 2. generations biobrændstoffer, el- og hybridbiler, herunder fælles europæiske standarder, som skal sikre den sammenhængende infrastruktur.

- Der er ikke nogen nem løsning. Det kræver innovative programmer og massive investeringer, men der er ingen vej udenom, hvis vi fortsat vil have økonomisk vækst uden det betyder, at vi vender tilbage til byggrød og sivsko, erklærer Jens Rohde, som er Venstres gruppeformand i EU-parlamentet og en af de fire næstformænd i parlamentets industri-, forsknings og energiudvalg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079