Modulvogntog er stærkt overdrevet
Modulvogntogene udnyttes slet ikke fuldt ud. Miljøargumentet hænger i en tynd tråd, skriver Enhedslistens trafiksekretær Arne Lund i dette debatindlæg.
I maj 2010 kom Vejdirektoratets midtvejsevaluering af forsøget med modulvogntog. Rapporten oplistede en lang række fakta, blandt andet:
• Hvor mange modullastbiler kører på vejene? (svar 360).
• Hvor kører de?
• Hvad og hvor meget kører de med?
Rapporten indeholder data, der underminerer ét af hovedargumenterne for at starte forsøget, nemlig at to modullastbiler erstatter tre almindelige lastbiler.
Rapporten viser, at modullastbilernes merkapacitet slet ikke udnyttes fuldt ud. Udnyttelsesgraden ligger på 28-47 procent, hvilket er lavere end almindelige lastbilers, hvor den er 50-65 procent. Med til billedet hører, at mange modullastbiler i øst/vest-trafikken kører tomme hjem til Fyn og Jylland!
Hvis ikke kapacitetsudnyttelsen øges mærkbart, hænger miljøargumentet i en tynd tråd. Det samme gør den bebudede reduktion i brændstofforbruget på 15 procent, der blev brugt til at “sælge" modullastbilerne. Konklusionen er, at en del af de vognmænd, der har investeret i modullastbiler, vil tabe penge. De har jo investeret i tiltro til, at de samlede kørselsomkostninger ville falde med en fjerdedel.
Luskeri om forsøget
De alt for store forventninger til forsøget, er dog ikke det eneste, der springer i øjnene. Meget af det luskeri, der omgiver forsøget, vidner om, at tilhængerne ikke har haft rent mel i posen.
Kan man tale om et forsøg, når der først skal investeres millioner i ombygninger af veje, rundkørsler og rastepladser for at der overhovedet kan blive plads til modullastbilerne?
I transportministeriet første oplæg hed det, at forsøget kun ville omfatte sikre veje, motorveje, havne og transportcentre.
Selvgfølgelig holdt dette ikke. Kun få afsendere og modtagere af gods, bor lige ud til en motorvej. Der skete derfor det forventelige, at forsøget blev udvidet til at omfatte flere og flere veje og gader, herunder sådanne, der slet ikke er egnet til modullastbiler.
EU’s musketér-ed
Det er EU, der forlanger, at forsøget med modullastbiler kaldes for et "forsøg". Medlemslandene har nemlig givet hinanden håndsalg på, at lastbilers vægtgrænser og dimensioner bør forblive stabile (musketereden).
Dog kan der dispenseres derfra til rent nationale forsøg, men ikke til kørsel over landegrænser, bortset fra kørsel til lande hvor modullastbiler allerede er tilladte.
Forbuddet mod grænseoverskridende kørsel med modullastbiler findes i EU’s retningslinier 96/53. Ikke desto mindre accepterer den danske transportminister og delstatsregeringen i Schleswig-Holstein, at en odenseansk vognmand henter blomster ved Hamburg to-fire gange om ugen.
Når transportministerenanmodes om at standse de retsstridige transporter, glider han af og fortæller Folketinget, at der er tale om "specialtransporter".
Pres på Tyskland
Skiftende danske transportministre arbejder ud fra en dominoteori. Når modullastbilerne først er tilladte i EU’s "grønne" lande (Sverige, Finland, Holland og Danmark). vil det være svært for tyskerne at stå i mod. Og falder Tyskland, så ligger hele Europa åben.
Og det ser ud til, at Tyskland er ved at falde, blandt andet som følge af et pres fra Danmark, Holland og EU-transportkommissær Siim Kallas.
Trods modstand fra de fleste tyske delstater tromler Berlin-regeringen nu et forsøg igennem. Det vedholdende pres har gjort delstaterne møre, og kun to delstater Nordrhein-Westfalen og Thüringen, har rygrad nok til at sige “nej".
Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kritiserede i Transportmagasinet, at “nej’et" lægger bånd på danske modullastbiler. Tyskerne må gerne bruge deres demokratiske ret til at sige “nej" til modullastbiler, men ikke hvis de træffer afgørelser, der kommer på tværs af danske erhvervsinteresser.
Der var en gang, hvor Venstre lidenskabeligt talt om det "nære samfund", men det gælder nok ikke her.
Der er ingen tvivl om, at modullastbilerne er kommet for at blive. Der har aldrig været tale om et forsøg. Det har fra starten været en permanent ordning - helt uden forbindelse til debatten om en samlet godsstrategi, og om hvordan transportsektorens udslip af klimaskadelige stoffer kan reduceres.
Jeg er bange for, at modulvogntogene langsomt, men sikkert gør godstransport på skinner - bortset fra transitgods - umulig. Al indenlandsk godstransport vil fremover ske på gummihjul - og med brug af fossile, klimaskadelige brændstoffer.
Med venlig hilsen
Arne Lund
Trafiksekretær i Enhedslistens Folketingsgruppe
Deltag i debatten.
Skriv eller ring til
Transportmagasinet.
