23948sdkhjf

Fem år til

Vestjyske byer og Hundested er nye destinationer på rutenettet for de 25,25 meter lange lastbiler.
Det treårige forsøg med de 25,25 meter lange og 60 ton tunge modulvogntog forlænges med yderligere fem år til udgangen af 2016. Det har aftalepartierne V, K, DF, R og Liberal Alliance besluttet.

De har ikke inddraget Socialdemokratiet og SF, som i øvrigt stemte ja til lovforslaget den 8. februar 2007, hvor kun Enhedslisten stemte nej. S og SF er dog med i det store trafikforlig, som indeholdt en mulighed for at forlæmge modulvogntogsforsøget.

Officielt er der ikke tale om en permanentgørelse af forsøgeperioden, som ville være udløbet den 24. november 2011.

Beslutningen om forlængelse er truffet uden at afvente den endelige rapport om forsøget. En nylig midtvejsrapport var dog positiv over for forsøget og indeholdt ingen færdselsulykker.

Samtidig udvides rutenettet med Viborg, Holstebro, Struer og Hundested Havn. Desuden kommer strækningen Skjern-Ringkøbing med, hvis pengene rækker. Det drejer sig om 23,3 millioner kroner.

- Pengene er fundet i form af ubrugte midler i den allerede bevilgede pulje til forsøget, oplyser trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

- Vejmyndighederne og vognmænd kan med de fem års forlængelse være sikre på at få god effekt for de investerede penge, fremhæver Venstres trafikordfører. Han lægger op til, at flere byer og transportcentre kan kobles på rutenettet.

SF: Useriøst

- Det er ikke seriøst at vedtage en forlængelse før evalueringen, replicerer trafikordfører Anne Baastrup (SF).

Socialdemokratiet og SF har ikke taget medansvar for den femårige forlængelse.

- Vi vil ikke stikke en kæp i hjulet, forklarer Magnus Heunicke (S). Forligsjuraen er uklar, og en forlængelse står nedskrevet i trafikforliget.

Anne Baastrup (SF) mener, at de øvrige trafikforligspartier har taget en overilet beslutning. Hun blev holdt udenfor med henvisning til, at S og SF først skulle inddrages ved udformningen af vilkårene, når den endelige evaluering foreligger.

- Det viste sig under forløbet, at vi ikke kunne deltage i spørgsmålet om hvorvidt man kunne forlænge forsøget. Derfor har vi taget til efterretning, at forligspartierne har besluttet at forlænge forsøget. Når evalueringen foreligger, må vi se hvilke vilkår, vi kan få indflydelse på, erklærer hun.

Ekspertgruppe

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) oplyser i et svar til Per Clausen (EL), at alle trafikforligspartier står bag beslutningen om forlængelse uden at afvente følgegruppens vurdering.

- Efter midtvejsrapporten har vi derfor indgået aftale om at forlænge forsøget frem til udgangen af 2016. En sådan beslutning er op til de folkevalgte politikere, og jeg er derfor ikke enig i, at følgegruppen er blevet tilsidesat. Jeg forventer fortsat, at følgegruppen vil evaluere forsøget. Det er en vigtig del af forsøget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109