23948sdkhjf

Lastvognscenter er første Euromaster Partner.

Truckcenter Midtjylland har netop åbnet det første Euromaster-servicepunkt, der ikke ejet af Euromaster selv.
Med aftalen kan transport- og entreprenørbranchen benytte det midtjyske lastvognscenter på samme måde en af Euromasters 43 egne filialer landet over.

- Vi lagerfører hele standardprogrammet af dæk og fælge til lastvogns- og entreprenørmateriel, forklarer truckcentrets direktør, Kenneth Jensen.

- Kunder vil kunne bruge deres Euromaster-konto under de samme vilkår, som man er vant til.

Samtidig indgår vi også i Euromasters europæiske vagtordning med døgnvagt og udkald med GPS-styrede servicevogne i hele regionen.

- Vi kan også afhente havarerede køretøjer med egen blokvogn.

Kenneth Jensen ser samarbejdet med Euromaster som et naturligt led i truckcentrets bestræbelser på at tilbyde det bredest mulige sortiment til attraktive priser.

Test af nyt koncept

For Euromaster betyder samarbejdet, at man får mulighed for at afprøve det nye partner-koncept med udvalgte lastvognscentre rundt omkring i landet.

- Truckcentret styrker vores netværk med sin centrale beliggenhed ud til A13 og A15, hvor mange hundrede lastbiler dagligt passerer forbi, siger adm. direktør Henrik Bitzer, Euromaster Danmark.

Han mener, at placeringen ud til de to trafikerede hovedveje bliver et godt supplement til Euromasters andre servicecentre for tunge køretøjer i regionen, der er beliggende i Brande, Herning, Horsens, Vejle og Viborg.

Euromaster Danmark (tidligere Hjulcentret) ejes af Michelin og har 1.680 servicecentre i 12 europæiske lande. I Danmark råder Euromaster over 43 servicecentre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.346