DSV tilfreds med første kvartal
DSV-ledelsen er tilfreds med resultatet af første kvartal 2010. Omsætningen steg med 1,3 procent i forhold til første kvartal 2009 til 9,6 milliarder, mens resultatet før skat steg til 314 millioner kroner mod 114 millioner kroner i første kvartal 2009.
I Road-divisionen er priserne fortsat under pres på grund af den stærke konkurrence. Priserne i første kvartal 2010 har ligget under prisniveauet for et år siden. Derfor mener man, at det burde være muligt at have priserne i de kommende kvartaler.
Vinder markedsandele
DSV mener, at man i Road-divisionen har taget markedsandele rundt omkring i Europa. Antallet af sendinger i DSVs netværk er steget med 7 procent i første kvartal 2010 sammenlignet med første kvartal for et år siden. Til sammenligning er markedet generelt steget med 2-4 procent.
Aktivitetsniveauet i Road-divisionen var lavere end forventet i januar og februar 2010 på grund af den hårde vinter i Europa, mens aktivitetsniveauet i marts var på et markant højere niveau.
På en del af markederne havde DSV-netværket det højeste antal sendinger nogensinde. Derfor har man en forventning om, at det høje aktivitetsniveau vil fortsætte i andet kvartal 2010. Det forøgede aktivitetsniveau vil få en afsmittende effekt på resten af transportmarkedet, som vil gøre det muligt at hæve priserne igen.
Sammenlagt blev det første kvartal af 2010 en periode med høj produktivitet og en fornuftig indtjening.
Nøgletal
Omsætning første kvartal 2010
Road 5,0 milliarder kr.
Air & Sea 3,5 milliarder kr.
Solution 1,2 mia. kr.
Koncern 9,7 mia.
Resultat af primær drift (EBIT) første kvartal 2010
Road 155 millioner kr.
Air & Sea 239 mio. kr.
Solution 62 mio. kr.
Koncern 451 mio. kr.