Lettere til Vestafrika
I slutningen af oktober vil det italienske Grimaldi Line forbedre sin service mellem Middelhavet og Vestafrika.
Forbindelser til det øvrige Grimaldi-netværk kan ske via Salerno, Valencia eller Dakar. Det gælder for eksempel SAM-servicen til Sydamerika, som for tiden oplever stor vækst.
Alle fragttyper accepteres på de nye forbindelser: containere, projekt last og ro/ro, herunder biler og varevogne.
Slipper for Antwerpen
- Der er tale om en væsentlig bedre service fra Middelhavet til Vestafrika/Sydamerika, fortæller Simon Helsing fra Niels Winther & Co., der er Grimaldis agent i Esbjerg.
- Hidtil har godset skullet via Antwerpen. Det gjaldt for eksempel også, hvis vi for eksempel havde gods fra Izmir i Tyrkiet til Vestafrika. Det kan nu klares ved en omladning i Middelhavet - og dermed spares godset for en lang sejltur.
- En anden væsentlig fordel er, at vi nu kan sende tomme containere fra Vestafrika til Middelhavet mod hidtil til Antwerpen eller Hamburg
- Det har betydning for en masse italiensk gods, der skal til Danmark. Her har vi i nogle gange oplevet mangel på tomt udstyr.. Det vil vi langt bedre kunne undgå nu, siger Simon Helsing.