23948sdkhjf

Eurovision Song Contest 2010 - en logistisk udfordring

Efter succesen som officiel speditør under sidste års internationale Melodi Grand Prix i Moskva står DB Schenker også bag logistikken til årets event i Oslo.
DB Schenker har, af Norges tv-station NRK, fået opgaven at tage ansvaret for logistik og transport for de deltagende landes delegationer i forbindelse med semi-finalerne og finalen i Eurovision Song Contest i Oslo den 25. til 29. maj 2010.

Aftalen omfatter al fortoldning, lokal distribution, returtransport, opbevaring, rådgivning og forsikring.

Som projektleder hos Schenker sørger Simon R. Isherwood bag kulisserne for, at alt er på rette plads til rette tid - og der har været en del at se til, inden eventen kan finde sted i Telenor Arena, hvor der er plads til 23.000 tilskuere.

- Vi taler om 39 delegationer, som kommer fra hele Europa til Oslo sammen med en hel del udstyr - fra garderobe over musikinstrumenter eller show-pyroteknik til reklameartikler, fortæller Isherwood.

En af de mere kuriøse genstande er et orgel til det hollandske bidrag, men Isherwood understreger, at det ikke kun handler om at transportere ting, men også sørge for transport- og logistikløsninger omkring selve eventen i Oslo, hvor Schenkers medarbejdere står klar til at løse alle slags opgaver.

Schenker har afdelinger i alle 39 deltagerlande. Derfor profiterer delegationerne fra vores globale netværk. Schenker Danmark transporterer således udstyr til de danske transmissioner fra Oslo.

Fra 39 til 20

Dette års konkurrence er den 55. i rækken og har 39 deltagerlande. Fem af dem er direkte kvalificeret til finalen den 29. maj. Det er de fire store lande, der altid er kvalificeret: Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tyskland, plus værtslandet, i år Norge. De resterende 34 bidrag vil blive reduceret til 20 under de to semifinaler den 25. og 27. maj.

For Danmark deltager i år Chanée & N'evergreen med "In A Moment Like This."
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.415