23948sdkhjf

Små virksomheder glemmer transportforsikringen

Langt de fleste små engrosvirksomheder glemmer at tegne en transportforsikring, når produkterne skal fragtes fra A til B.
De nyeste tal fra Codan Forsikring viser, at hele 82 procent af de små virksomheder inden for engros glemmer forsikringen - en forsømmelighed der kan koste dyrt på bundlinjen.

For de mindre virksomheder, der netop husker transportforsikringen, er det en investering, der kan være afgørende for virksomhedens overlevelse.

Røveri på fragtlager

For nylig fik en mindre virksomhed dette at mærke på egen krop, da firmaet fik stjålet et parti af deres produkter til en værdi af cirka 1 million kroner ved et røveri på et fragtlager.

Eftersom fragten ikke vejede mere end 150 kg, lød erstatningen fra fragtfirmaet på kun 20.000 kr. - et beløb der kunne have fået fatale konsekvenser for det lille firma.

Virksomhedens ejer, der har valgt at forblive anonym, fortæller:

- Det er chokerende at tænke på, at hvis vi ikke havde haft en transportforsikring, så havde vores firma været tæt på konkurs, sortæller direktøren.

- Når man ejer en mindre virksomhed, er man meget sårbar i forhold til økonomi, og ofte lidt for fokuseret på at reducere ens omkostninger.

- Det er vigtigt, at man ikke sparer så meget og glemmer at forsikre sig mod de mest basale risici.

Dækker ikke det fulde beløb

Transportørens forsikring dækker sjældent det fulde beløb.

I Codan Forsikring oplever man i høj grad af virksomhederne glemmer at undersøge, hvordan fragtfirmaernes forsikring dækker.

- Ofte dækker fragtfirmaerne kun efter en kilopris og ikke ud fra varens egentlig værdi, siger Morten Pedersen, der er salgsdirektør for Erhverv i Codan Forsikring.

- For de virksomheder, der netop fragter lette genstande til en høj værdi, kan en transportforsikring være dyr at spare væk, hvis uheldet er ude.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078