23948sdkhjf

Ny Volvo til anlægssegmentet

Volvo Trucks lancerer FMX, der er bygget specifikt til tunge anlægstransportopgaver. Den lanceres til september.
Den mest iøjnefaldende nyhed ved den nye Volvo FMX er dens robuste, moderne eksteriør. Et nyt øvre kølergitter, et aggressivt design af den nedre del af fronten, en stålkofanger i tredelt design med 3 mm tykke stålhjørner, en solid beskyttelsesplade og en beskyttende kængurubøjle gør dette til en sej lastvogn til anlægstransport.

Volvo FMX har også en kraftig bugseringskrog, forlygtegitter (ikke lovligt i Danmark), nye skridsikre trin og en praktisk stige - for bare at nævne nogle få eksempler.

- Man behøver ikke at kaste mere end et enkelt blik på denne lastvogn og dens kraftfulde udseende for at forstå, hvor tæt samarbejdet har været mellem Volvo Trucks og vores søsterselskab Volvo Entreprenørmaskiner, siger Staffan Jufors, der er CEO i Volvo Trucks.

- Den nye Volvo FMX udstråler simpelthen, at den kan klare alt anlægsarbejde - både indvendigt og udvendigt.

Bygget til optimal ydelse fra drivlinen

Den nye Volvo FMX er baseret på den meget populære FM, som allerede har bevist sit værd til krævende anlægsopgaver, specielt på de nordiske markeder samt i Rusland og Østeuropa. Chaufførerne kan glæde sig til en helt exceptionel drivlineydelse, der bygger på motorkraften og effektiviteten hos 11-liters motoren (330-450 hk) eller 13-liters motoren (380-500 hk).

Den sidste nye opdaterede version af I-Shift gearkassen, der er udviklet til anlægstransportopgaver, gør det muligt at "rokke sig fri" af næsten enhver situation. Derudover sender en ny lastsensor præcise oplysninger om lastvægten til I-Shift, så der sikres optimale gearskift og et jævnt startgear. Den imponerende bremsekraft - 375 kW ved 2.300 o/min - opnås med VEB+ (Volvo Engine Brake Plus).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078