23948sdkhjf

DHL og SAP i tæt parløb

To af Tysklands største virksomheder – transportgiganten DHL og softwarevirksomheden SAP - har indgået et nyt globalt teknologi-partnerskab. Samarbejde skal fremme udviklingen og implementeringen af nye og innovative it-løsninger til transport- og logistiksektoren.
Transportvirksomheden DHL og verdens førende leverandør af forretningssoftware, SAP, vil fremover gå sammen om udviklingen af nye teknologier, som skal understøtte og udvikle mere effektive forretningsprocesser i transportbranchen.

Det nye partnerskab betyder, at SAP fremover får status af global teknologipartner for DHL, og SAP bliver dermed en af logistikgigantens vigtigste innovationspartnere.

Med det nye partnerskab fortsætter SAP sin langsigtede strategi med mere integreret samarbejde med kunder og partnere om udviklingen af nye it-løsninger.

Paul Dhami, der er SAP EMEA Business Development Manager med ansvar for transport og logistikløsninger, er meget tilfreds med det nye samarbejde.

- Det at komme tættere på kunderne og lære deres behov at kende, gør det muligt at skabe endnu bedre og mere brugerorienterede kundeløsninger, siger han.

Kundedrevet innovation

- Samarbejdet med DHL er et eksempel på den type partnerskaber, som vi forsøger at udvikle og blive en del af. Det drejer sig ikke kun om teoretisk forskning, men også om kundedrevet innovation.

- Vi skal hjælpe DHL med at tackle de konkrete udfordringer, som de står overfor, samtidig med at vi får input den anden vej, som vi kan bruge i vores best practice standardløsninger til branchen, siger Paul Dhami.

Fokusområdet bliver identifikationen af fælles forsknings-, udviklings- og implementeringsinitiativer for DHL’s logistikapplikationer. SAP har i flere år leveret både ERP og Business Intelligence løsninger til DHL, og det samarbejde bliver yderligere styrket med det nye udviklingspartnerskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063