23948sdkhjf

Viborg og Århus kæmper om motorvej

To socialdemokrater tager det først livtag om spørgsmålet: En ny nord-syd motorvej eller udvidelse af den eksisterende?
Kampen om trafikken er hård i Jylland. To socialdemokrater stødte sammen på Transportministeriets strategikonference i sidste måned over det elementære spørgsmål: Skal væksten i biltrafikken klares ved at udvide den østjyske motorvej eller ved at anlægge en parallel motorvej...

- E45 må have første prioritet. Derefter er jeg klar til at kigge på en hærvejsmotorvej, erklærede borgmester Nikolai Wammen fra Århus, der er den største kommune i det østjyske bybånd fra Randers til Kolding.

Hærvejsmotorvejen er nødvendig

- "Manden fra Sydjylland" har større forståelse for at fjerne 20 procent af den østjyske motorvej, replicerede vejordfører Jens Chr. Lund (S) fra Viborg.

"Manden fra Sydjylland" er Egon Fræhr, som er formand for kommunekontaktrådet i Region Syddanmark. Han sagde kort og godt, at "hærvejsmotorvejen er en nødvendighed og må fremskyndes mest muligt".

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), som også er fra Viborg, vil ikke se sit drømmeprojekt om kortere rejsetid til Kolding og Tyskland overtrumfet af ekstra vejbaner på den eksisterende motorvej i Jylland.

- Jeg er forbløffet over, at Nikolaj Wammen vil have mere trafik i Østjylland, sagde han.

Tilgodese hinandens behov

En embedsmand beskrev udviklingen af et stadig større og sammenhængende jysk erhvervsområde således.

- Der er en overnormal trafikudvikling i Østjylland, fordi Østjylland smelter sammen og pendlingsafstande bliver længere.

Konferencen skulle præsentere synspunkter og ikke skabe enighed. Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) deltog som lytter. Han bød velkommen med at fastslå, at trafikprojekter ikke skal vælges alene ud fra teoretiske beregninger af rentabilitet.

- Jeg tror ikke på en langsigtet trafikløsning, der ikke tilgodeser hele landet. Der kommer ikke noget godt ud af ved ikke at tilgodese hinandens behov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078