Ny VBG Servicepartner i Midtjylland
Truckcenter Midtjylland fortsætter med at udvide sine kompetencer. Centret er nu blevet VBG Servicepartner, hvilket indebærer efteruddannelse af mekanikere og et udvidet lager af VBG-produkter.
Baggrunden var en omfattende undersøgelse blandt vognmændene, der efterlyste større mekanikerkompetence samt bedre dækkende lagerbeholdninger af reservedele og trækstænger på værkstederne. Ifølge direktør Per Mikkelsen er programmet en succes.
- Netværket består af en række værksteder over hele landet med høj kompetence inden for servicering af vore produkter. Servicepartnerne tilbyder reservedele, eftersyn samt almindelig vedligeholdelse, og de kan hjælpe ved skader, siger han.
I dag findes der 21 servicepartnere i Danmark. Den senest tilkomne er Truckcenter Midtjylland, som er beliggende ud til i hovedvej 13 mellem Vejle og Viborg.
- Vi er glade for at give brugerne af vores materiel en ekstra servicemulighed, og Truckcenter Midtjyllands centrale beliggenhed, kvalitetsprofil og kompetencer i øvrigt passer godt ind i konceptet, lyder det fra VBG-direktøren.