EUs nye transportpolitik
EUs nye transportpolitik lægger mere vægt på netværk end asfalt. Der er ikke længere nok, at et projekt er af fælles interesse for en region. Et projekt skal kunne forrentes af nogle afledte projekter, der er med til at skabe værdi for en region - og der skal dokumentation på bordet.
Et projektet skal kunne skabe nye aktiviteter, som kan være med til at gøre projektet rentabelt for økonomien, miljøet, logistikken eller for eksempel forsyningssikkerheden. Et projekt skal kunne dokumentere en overordnet effekt eller virkning. Ellers må man kigge langt efter EU-midlerne.
Set i det lys, er det ikke sikkert, at EU-bevillingen til Femer Bælt-forbindelsen vil få EU-tilskud, hvis man - uden ændring i ansøgningen - søger under de kommende EU-tilskudsbetingelser.
- I hvert fald vil Danmark og Tyskland skulle dokumentere en række konkrete positive effekter af logistisk karakter eller miljømæssig karakter, forklarer Kent Bentzen, formand for Foreningen af Danske Transportcentre (FDT). Han er en af de personer, der ved mest om EU og transportpolitikken.
- En kombiterminal i Køge kunne være med til at skabe sådan en værdi for Femer-forbindelsen ved for eksempel at fjerne lastbiler fra vejene, skabe arbejdspladser i området, sikre forsyningen til landets hovedstad osv.
Mere for pengene
- Der er en ret væsentlig ændring i den europæiske transportpolitik, forklarer Kent Bentzen.
- Omkring 30 procent af EUs budget går til transport og trafik. Nu vil man altså have mere værdi for pengene, end man tidligere har fået, mener Kent Bentzen.
- Hidtil har EU ikke fået så meget værdi for pengene. For mange projekter er ikke blevet gjort helt færdige. Der har også været for dårlig koordinering mellem de forskellige projekter, så de ikke har givet en samlet værdi. Der er måske bevilget EU-midler til 200 km ny motorvej i Polen og 100 km ny motorvej i Litauen, mens der har været 100 km dårlig vej imellem dem.
- Nu har EU besluttet, at et projekt skal have dokumenteret positiv effekt af økonomisk, logistisk, forsyningsmæssig eller miljømæssig art.
Ikke Øresund igen
Kent Bentzen mener, at man med Femer-forbindelsen har en unik mulighed for at skabe logistisk værdi, og at man skal bruge de dårlige erfaringer, man fik ved etableringen af Øresundsforbindelsen.
- Øresundsforbindelsen efterlod os i ét stort logistisk kaos, mener Kent Bentzen.
- Der blev lavet fine planer for miljøet og fuglene. Der blev lavet fantastiske tekniske planer for selve byggeriet af broen - men der blev ikke lavet en logistikplan for transporten.
- Man kunne i den grad have lavet noget stort, som ville have løftet transportbranchen op i en højere klasse. Vi kunne have etableret nye former for samarbejde inden for distribution og logistik. Gennemført fælles city logistik-projekter og jernbaneløsninger.
- Der skulle have været etableret et eller to store transportcentre, der kunne have skabt samlingspunkt for nye tanker og løsninger. Den chance forspildte vi. I stedet for står vi i dag med 10-15 usammenhængende distributionsmiljøer i København og Malmø.
- Med Femer Bælt får vi en ny strategisk horisont. I transport- og logistikbranchen er der ikke mange virksomheder, der ser mere end to-tre år frem i tiden. Derfor må vi have politikerne, universiteterne og organisationerne på banen.
- Vi skal have nogle, der har tid og mulighed til at investere i visioner og mod til at holde fast i dem, siger Kent Bentzen, og mener, at transportcentrene godt kunne påtage sin den rolle.
Udvikle netværk
Ifølge Kent Bentzen skal transportcentrene - eller logistikplatformene, som de hedder i EU-sprog - udvikle projekter og netværk, så de bliver en del af det transeuropæiske transportnet. Man skal se på sammenhængen til den maritime transport, de lange transitter, ombrydning af bil/bane og så videre.
- Det handler om at tænke i netværk. Et transportcenter skal arbejde konkret med et andet transportcenter langs en korridor. Samarbejdet skal planlægges, så transportcentre bliver synliggjort og kommer til at spille en særlig rolle.
- Det er ikke fordi vi skal bygge en masse nyt, men vi skal få det eksisterende til at være mere aktivt i forhold til hinanden. Et transportcenter må ikke være sig selv nok. Det skal skabe værditilvækst ved at samarbejde og danne netværk med andre transportcentre
EU valgte for eksempel for halvandet år siden at skabe en korridor Stockholm-Napoli. EU vil støtte projektet, fordi det vil kunne effektivisere og yde supplerende services i en grænseoverskridende hovedkorridor.
- Transportcentrene får en ny rolle. De skal servicere gods i bevægelse og skabe værditilvækst i de terminaler, hvor det er rimeligt at stoppe.
Det er ikke en ny Øresundstold eller en bomtold, men en facilitet, hvor man naturligt vil kunne servicere godset og lastbilerne, skibene og jernbanen.
Der kommer ændringer af rammevilkårene, forretningskravene og driftsvilkårene for transportbranchen - og EU vil være med til at udvikle transporten i den retning, der er logistisk fornuftig.
