23948sdkhjf

Konference om Hollands jernbanesucces

På en formiddagskonference sætter Transportøkonomisk Forening (TØF) fokus på den hollandske jernbanestrategi.
Konferencen sætter først og fremmest fokus på Holland, som har fået stor succes med kollektiv trafik. Desuden ses der på forskellige europæiske vinkler med fokus på:

* infrastruktur,

* organisering,

* kunderelationer

* innovation.

- Denne gang handler det om best practice i Europa, fortæller Michael Svane, der er formand for TØF.

- Takket være et sponsorat fra Siemens har vi fået Jacques Dirand til at komme. Han er senior policy adviser i organisationen Community of European Railway and Infrastructure Companies (CER). Han vil fortælle om den seneste udvikling i Europa med fokus på mulighederne og forudsætningerne for vækst.

Desuden kommer Adriaan Roelevald og Mark van Hagen fra det hollandske NS Business Development.

NS har de seneste år arbejdet med at skabe sammenhæng i den kollektive trafik i Holland. Det er blandt andet lykkedes at skabe en fin korrespondance mellem IC-tog, regionaltog og busser.

Holland investerer 20 procent mere i kollektiv trafik pr. indbygger, end Danmark gør. Hollænderne har fået et stabilt net og råder over velfungerende materiel.

Dertil kan tilføjes, at Holland geografisk og befolkningsmæssigt har en heldig struktur. Der er mange mennesker koncentreret på et lille område. Desuden har de har ingen flaskehalse, som skabes af vand, broer og lignende.

- Vi vil dykke ned i de forskellige indsatsområder, som NS har tacklet i bestræbelserne på at få det maksimale ud af en fin situation, siger Michael Svane.

Programmet ser således ud:

Kl. 08.30 - Ankomst, registrering og morgenmad

*

Kl. 09.00 - Hollands vej til imponerende passagervækst, del 1.

Adriaan Reoleveld, NS Business Development, fortæller om:

- Krisen i 2001 og vejen ud for NS.

- Strategien, som NS satte i gang på passagerområdet.

- Kundetilfredshed og de underliggende faktorer.

- Benchmarking af NS med andre jernbaneudbydere - og best practices.

- Forholdet mellem regering, operatør og udbyder af infrastruktur.

*

Kl. 09.45: Pause

*

Kl. 10.10 - Hollands vej til imponerende passagervækst, del 2.

Mark van Hagen, NS Business Development, fortæller om:

- Behov og adfærd hos kunderne.

- NS' udvikling af et "behovs-typology".

- Valg af transportform og de underliggende faktorer.

- Marketing strategi.

- Kundens oplevelse af rejsetid og ventetid.

*

Kl. 10.40: Pause

*

Kl. 11.00 - Notat om vækstfaktorer på de europæiske baner præsenteret af Jacques Dirand, CER.

*

Kl. 11.45 - Afslutning og farvel.

**

Tid og sted

Konferencen finder sted Fredag den 1. oktober 2010 klikken 8.30-12.00.

Stede er Københavns Rådhus. Salen hedder Gammel Hovedkasse. Der er indgang fra Rådhuspladsen

Yderligere oplysninger og tilmelding på TØF's hjemmeside www.toef.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078