Bott hjælper, når lastbilen står stille
Når lastbilen står stille, kan en effektivt indrettet servicebil redde situationen. Sådan lyder budskabet fra Bott Danmark.
Servicebilen skal gerne stå kampklar og fuldt udstyret med reservedele til en hurtig reparation.
Hos Bott Danmark indretter man servicebiler med reolsystemer efter kundens individuelle ønsker. Ud fra en snak om, hvad bilen bruges til, og hvad der skal transporteres, udarbejdes unikke løsningsforslag.
- Vi er ikke kun leverandør af reoler, men kan klare hele spektret ved indretningen, forklarer Jesper Krautwald, som er med på Vestfyn Trækker-messen.
- Det kan handle om ekstra lys i varerummet, omformere, sporingsudstyr, advarselslys, varmt og koldt vand, dekoration, tagbagagebærere, stigeholdere og mange andre ting, som gør bilen komplet og klar til indsats i hverdagen.
Bott har montagecentre fordelt over hele landet. Man afleverer blot bilen hos det nærmeste servicecenter og henter få dage efter den færdige løsning med en crashtestet indretning, der er forsvarligt monteret.
Bott leverer også komplette standardmoduler klar til montering i bilen med alt lige fra plastkasser til befæstigelsesmateriale.
Firmaet har hovedkontor i Middelfart, hvor man har en stor udstilling
Udover bilindretning udstiller Bott også solide, rummelige og vejrbestandige transportkasser til at montere på ladvogne.