23948sdkhjf

Flere lastbiler over grænsen

ITD's konjunkturindeks for årets fjerde kvartal viser, at lastbiltrafikken over de danske grænser er steget med 9,5 procent siden starten af året. I alt kørte 4.668 lastbiler dagligt. ind i Danmark.
- Den øgede trafik af lastbiler over grænserne er normalt en sikker indikator for vækst i den danske samhandel, siger vicedirektør Poul Bruun fra ITD.

- Det understøttes af tilsvarende optimistiske meldinger om vækst i nabolandenes økonomier. Den nye optælling betyder, at ITD's konjunkturindeks nu har vist en overordnet opadgående tendens siden 1. kvartal 2009.

Tysk indregistrerede biler udgør stadig hovedparten af de lastbiler, som krydser de danske grænser med en andel på 39,7 procent, mens de danske bilers andel udgjorde i fjerde kvartal 24,5 procent, mens de østeuropæiske havde en andel på 19,3 procent.

I forhold til samme kvartal 2009 er dansk indregistrerede lastbilers markedsandel steget med 2,7 procentpoint, tysk indregistrerede lastbilers markedsandel er faldet med 1,5 procentpoint, den hollandske andel er steget med 0,1 procentpoint, og østeuropæisk indregistrerede lastbilers markedsandel er faldet med 2,2 procentpoint.

Se hele konjunkturindekset på ITDs hjemmeside - www.itd.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063