23948sdkhjf

Med fra starten

Leasing Fyn har været med på Vestfyn Trækker siden udstillingen startede.
- Vi er rigtigt glade for Vestfyn Trækker, fordi vi her kan møde vores kunder og andre branchefolk. Samtidig kan vi også stifte nye kontakter, siger underdirektør Stig Nexø fra Leasing Fyns afdeling for Transport & Industri.

Leasing Fyn ser mange tegn på, at finanskrisen er ved at være et overstået kapitel.

- Vi oplever en meget stor stigning i antallet af henvendelser fra transportsektoren. Mange virksomheder i branchen er igen er begyndt at tænke på investeringer i nyt materiel. Det gamle holder jo ikke evigt og det bliver efterhånden dyrt i vedligehold og reparationer. Samtidig oplever mange i branchen stigende godsmængder og det øger også investeringslysten, siger Stig Nexø.

- Likviditeten har nok været den største udfordring for transportvirksomhederne under krisen. Virksomhederne har brug for et fornuftigt likviditetsberedskab og her kan vi hjælpe. Leasing bidrager positivt til likviditeten, fordi virksomheden slipper for at binde så mange midler i materiel, og factoring øger virksomhedens likviditet yderligere, fordi de kan belåne de tilgodehavender, de har hos deres kunder, fortæller Stig Nexø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062