Bedst til at få tilfredse kunder
Autohuset Vestergaard indtog førstepladsen pladsen i Volvos kundetilfredshedsanalyse.
Hæderen tildeles efter en storstilet kundeanalyse blandt Volvos nordiske forhandlere, og her kom Autohuset Vestergaard ind som en klar nummer 1, fordi man gennem hele 2009 har arbejdet med kundetilfredshed på en kundefokuseret og systematisk måde. Derigennem har man opnået et meget stærkt resultat i årets "Second To None"-undersøgelse.
- Vi er utrolig glade og stolte over resultatet, siger eftermarkedschef Niels Tange Kristensen.
- Uden tilfredse kunder kan vi ikke drive en fornuftig forretning, og vi vil gerne takke vores kunder for den opbakning, der har gjort det muligt for os at indtage førstepladsen.
For at blive endnu bedre har Autohuset Vestergaard igangsat en gratis serviceydelse der går ud på at hjælpe kunderne med at planlægge hvornår deres køretøjer skal til service.
Autohuset Vestergaard laver en VOSP plan (VOlvo Service Plan) som er en individuel serviceplan for det pågældende køretøj. Kunden bliver ringet op, når det er tid for service.
- Vi oplever at der er stor efterspørgsel efter denne ydelse, slutter Niels Tange Kristensen.