23948sdkhjf

Velvilje fra justitsministeren

Branchen glæder sig over justitsminister Lars Barfoeds positive modtagelse af forslag til ændrede sanktioner.
I går onsdag den 15. september 2010 mødtes justitsminister Lars Barfoed med en række repræsentanter fra transport- og logistikbranchen for at drøfte forslag til ændring af sanktioner i kontrolapparatet for lastbilchauffører.

Transportbranchen er underlagt en række omfattende køre/hviletidsregler, men lastbilchauffører oplever dagligt en række udfordringer, når det gælder betjening af det digitale kontrolapparat og reglerne herom.

Reglerne om kontrolapparatet er uhensigtsmæssige og den daglige brug af apparatet kan føre til betjeningsfejl, som straffes uforholdsmæssigt hårdt.

Derfor har en række repræsentanter fra branchen - DSV, Frode Laursen og tillidsmænd fra de to virksomheder, fagforbundet 3F Transportgruppen, Danske Fragtmænd, ATL, TungVognsSpecialisten og DI Transport - udarbejdet et oplæg til justitsministeren med forslag til ændringer i sanktioner, der kan forbedre brugen af kontrolapparatet.

Vil se nærmere på problemerne

Justitsministeren tog på dagens møde positivt imod forslagene fra branchen og har nu besluttet, sammen med branchen, at se nærmere på problemstillingen.

Hos ATL glæder man sig over, at man efter mødet med ministeren nu i fællesskab arbejder videre.

- Både vores medlemmer og deres ansatte chauffører, har bidraget med gode og konkrete forslag i processen, og det er utrolig glædeligt, at der er lydhørhed hos ministeren, siger formand for ATL, Anders Fransgaard, som deltog på dagens møde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062