Vestfyn trækker langvejs fra
Udstillingen er ikke kun en lokal messe, påpeger Arne Granstrøm fra Iveco Odense, der udstiller seværdigt vogntog.
- Takket være det vogntog, kan vi klare både godt vejr og regnvejr. Når solen skinner kan siden åbnes og regner det, kan de besøgende i stedet komme indendørs, fortæller transportkonsulent Arne Granstrøm fra Iveco Odense.
Han regner desuden med, at der vil blive udstillet nogle kundesolgte biler samt demobiler.
- Som sædvanlig ser vi meget frem til udstillingen, der nu ikke mere bare er en lokal udstilling, men i stedet har udviklet sig til en mere landsdækkende transportudstilling, siger Arne Granstrøm.
Når Vestfyn Trækker er slut ser han altid frem mod udstillingen året efter:
- Vi er også glade for, at man har valgt at udvide udstillingen til tre dage. På den måde er der flere erhvervsfolk som har mulighed for også at deltage, siger Arne Granstrøm, der roser VBG for initiativet.
- Der skal lyde et cadeau til VBGs personale - de lægger et stort arbejde i hele arrangementet, siger Arne Granstrøm, der ikke mindst peger på det forhold, at udstillingen Vestfyn Trækker økonomisk er rimelig overkommelig.
- Det er helt klart en fordel i disse krisetider, hvor det har stor betydning for budgettet.