23948sdkhjf

Ny plan for Københavns tunge trafik

Københavns Borgerrepræsentation har torsdag aften vedtaget en strategi for, hvordan den tunge trafik skal afvikles. Strategiplanen modtages positivt af DTL.
- Kommunen har været lydhør over for mange af branchens synspunkter, og vi ser frem til et godt samarbejde om at udmønte planen i konkrete løsninger.

Sådan siger DTLs cheføkonom Ove Holm efter vedtagelsen af den nye trafikstrategi.

DTL ser med tilfredshed på, at Københavns Borgerrepræsentation nu endegyldigt har begravet planerne om en forbudszone for store lastbiler i indre by.

Med beslutningen torsdag dropper Københavns Kommune samtidig planerne om en nedsættelse af den generelle hastighed for lastbiler til 40 km/t - i hvert fald indtil videre.

Det røde rutenet

Til gengæld lægger Københavns nye strategiplan op til indførelse af et anbefalet "rødt rutenet" for lastbiler gennem byen. Den detaljerede ruteføring fastlægges imidlertid først senere, når embedsmændene har gennemgået indholdet fra flere høringsfaser. Der har været kraftig borgermodstand mod at lade lastbilerne følge en rute langs med søerne i København.

- Vi er helt med på at få skabt et anbefalet rutenet for de tunge køretøjer, hvor det gøres særlig nemt og attraktivt at køre, siger Ove Holm.

- Det skal dog fortsat være muligt at køre andre veje, for eksempel hvis der er kø på den anbefalede rute. Et lastbil-rutenet kan samtidig åbne for en højere hastighed for lastbilerne. Det vil sammen med bl.a. "grønne bølger" kunne lette fremkommeligheden, siger Ove Holm.

Skeptisk over lav hastighed

Omvendt mener han, at det godt kan være en god idé med lavere hastigheder på f.eks. 40 km/t for lastbiler og alle andre trafikanter på mindre, lokale veje i byområder.

- Vi er dog meget skeptiske over for en generel nedsættelse af hastigheden til 40 km/t, fordi det vil øge brændstofforbrug og luftforurening, fortsætter han.

Kommunen har også en ide om kun at tillade lastbiler med lave førerhuse uden for det anbefalede rutenet, men det finder DTL både problematisk og ulovligt i forhold til EU.

Citylogistik

Strategiplanen vil også fremme et citylogistikprojekt i samarbejde med Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport. Kommunen vil også nedsætte et chaufførpanel, der skal rådgive om mindre forbedringer af afviklingen af den tunge trafik. Der skal også gennemføres en trafiksikkerhedskampagne rettet mod chaufførerne. Og der bevilges 1,3 millioner kroner til aktiviteter som miljøvurderinger, modelberegninger og bl.a. udvikling af citylogistik-konceptet. - DTL bistår naturligvis gerne til at få realiseret disse aktiviteter, siger Ove Holm.

Forbudskilte spøger

I strategiplanen lægges op til en skiltning ved Nordhavnen, der skal forhindre lastbiler med en totalvægt på over 18 tons i at køre sydpå i retning mod den indre by. Skiltningen afventer dog fortsat Rigspolitiets godkendelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078