Nye mini-dataloggere til temperatur og fugt
Tyske Testo har opgraderet sin mini temperatur-datalogger Testo 174 og lancerer samtidig en helt ny mini fugt-datalogger. Dataloggerne er velegnet alle steder, hvor temperatur og fugt skal følges og dokumenteres.
Fugt-dataloggeren kan anvendes til indeklimamålinger på kontorer eller til andre applikationer, hvor fugtudviklingen skal følges og dokumenteres.
Begge dataloggere rummer 16.000 målepunkter og gemmer data ved batterisvigt. Derfor er der ingen risiko for, at værdifuld dokumentation mistes.
Gratis, dansk dokumentationssoftware
Dataloggerne programmeres og aflæses nemt via ny dansk software, som let og overskueligt dokumenterer om temperaturkurverne står i minus eller plus.
Allerede nu kan softwaren downloades gratis på Buhl & Bønsøes hjemmeside -
www.buhl-bonsoe.dk/datalogger
Buhl & Bønsøe er forhandler af måleudstyr inden for temperatur-, fugt-, lufthastigheds- og miljømåling.